119
DAMEN.
Min Herre behager at forklare Jer noget tydeligere. Jeg forstaaer ey, hvad
det vil sige, at Jeg skiertser, fordi jeg veed at leve.
CAVALLLEREN.
Aa, Madam! Folk, som veed at leve, tage aleene Deel i deres Venners
Velgaaende. Det var aleene vore eenfoldige og u=polerede Forfædre, der lode sig
deres Venners Nød gaae til Hierte. Men de ere at undskylde; thi de vidste ikke
at leve.
BAMAN.
Min Herre! da maa jeg tilstaae, at jeg endnu ikke veed at leve. Men dette
maa jeg have den Ære at sige Jer, at man gierne maa sige, at jeg er af den gamle
eenfoldige og u=polerede Verden, naar jeg kun baade i Velstand og Veestand kan viise
mig at være en Ven af den, der har viist sig en oprigtig Ven imod mig.
CAVALLLRREN
Ha, ha, ha! Madam! nu taler J tvertimod Reglerne. J skal være Jeres
Vens Ven, saalænge J paa en eller anden Maade kan have nogen Fordeel eller For¬
nøyelse ved ham. J skal ikke elske Jeres Ven for hans egen Persons Skyld; men
J skal elske Jer selv i hans Person. Naar Jeres Ven ikke længere er i den Stand,
at han enten kan gavne eller fornøye Jer, skal J skye ham, som en Pest. Kommer
han til Jer, saa skal J nægte Jer hiemme. Er J end nogen Tid saa vanhældig,
at han træffer Jer hiemme, skal J alene trække paa Skuldrene og sige: Man faaer
at skikke sig i Himlens Villie, og for Resten erklære, at hans Modgang gaaer Jer
ret nær til Hierte. J skal da see til, at J paa en høflig Maade kan vise ham
Dørren, enten ved at sige, at J skal strax ud; eller og at J nu er beladt med endeel
Forretninger. Skulle han forlange nogen Hielp af Jer, skal J svare, at J for
nogen Tid siden har forsvoret at tiene nogen med den mindste Skierv, og haaber
derfore, at han ikke ved videre Anmodning derom vil giøre Jer Meensoren. Møder
J ham paa Gaderne; eller J treffer ham hos nogen anden, skal J lade, ligesom J
aldrig har kiendt ham. Skulle han derimod ved en eller anden Lykke komme i Vel¬
stand igien; saa kan J, uden at forsee Jer imod Reglerne, søge hans Venskab paa
nye. See Madam! saaledes bør man føre sig op imod sine Venner efter Reglerne;
og det Venskab, som ikke paa begge Sider er indgaaet efter disse Regler, er et taa¬
beligt, eenfoldigt, og gammeldags Venskab.
DAMEN.
Min Herre! J taler som J kunde have hiemme i et Land, hvor man holder
Venskab ved lige med et Glas Ungersk Viin. Jeg har alle Tider smigret mig med,
at J er min Ven. Men hvis J aleene er den efter Reglerne; er jeg og efter Reg¬
lerne en Tienerinde af Jeres Venskab.
CAVALLLELAN.
Aa, Madam! der er ingen Regel saa almindelig, at den joe har sin Undta¬
gelse. Naar jeg erklærer mig, at være Jeres Ven, Madam! saa fæster jeg mine
Øyne paa Jeres Elskværdige Dotter, som den, der skal knytte et uophørligt Venskabs
Baand imellem os.
