120
DAMEN.
Ja rigtig, Min Herre! Jeres Venskab er ganske Regelmæssig. J erklærede
Jer at være min Ven, ikke for min, men for min Dotters Skyld, og følgelig elsker
J Jer selv i min Person. Jo, jo, Min Herre! Jeres Venskab er aldeeles rigtig
efter Reglerne.
CAVAILLEREN.
J forstaaer mig ikke, Madam! thi - -- (Hun faldt ham ind i Talen.)
DAMEN.
Det kommer deraf, Min Herre! at jeg ikke forstaaer at leve efter Reglerne.
Men jeg vil ophæve dette Regelmæssige Venskab. Jeg vil aleene spørge Jer, om
det er ret gjort af den gamle Orontes, Msr. Damons Fader, at han har gjort sin
Søn arveløs?
CAVALLLEREN,
Skal jeg svare Jer, Madam! efter Reglerne, da hør jeg rose det, som er
ilde= og laste det, som er vel gjort.
DAMEN.
Da er det ogsaa nogle forbandede Regler, J har lært, Min Herre! og
kan spaae Jer, at hvis J bliver ved at handle efter disse Regler, da faaer J vist
nok en Regelmæssig Ulykke i den anden Verden.
CAVALLLERER.
Nu, nu, Madam! dersom J vil hare, at jeg skal rose Orontis Adfærd
imod hans Søn, da vil jeg. Og vil J have, at jeg skal laste den, da vil jeg og det.
DAMEN.
Er det ogsaa efter Reglerne, Min Herre!
CAVALLLEREN (
Ja visselig, Madam! thi det var ganske ueregelmæssigt, dersom jeg ikke udi
min Tale med andre lempede mig efter deres Smag, som jeg har at tale med.
DAMEN.
(Sagte) Jo længere, jo galnere) Far vel, min Regelmæssige Herre! men glem ikke
(Hun gik bort.)
at læse vel over paa Jeres Regler.
Tilskuerne begyndte at klappe saa stærkt i Hænderne ved denne Dames Ud¬
gang, at jeg vaagnede derved. Jeg smigrer mig selv med, Mine Herrer! at jeg
neppe skulde kunde have forestillet Jer nogen fornøyeligere Scene, end denne, jeg her
har havt den Ære at give Jer en Gienpart af, saasom jeg veed, at det er Eders
egen Liv=Rulle, som denne fremstillede Cavailler her har spillet.
Jeg forbliver &c. &e.
Imprimatur, C. HORREBOW.
