122
tilføye mig Jomfruens nøye lignende Skilderie, det jeg udbeder mig den Ære hun
vil imodtage af saa ringe en Haand. Her seer hun det.
A er det og en ævig Drømmen, siger min Skumlere.) Nu
Jeg drømt
vel da; Jeg saae Lys=Vaagen, at et Fruentimmer fremstillede sig for min Seng udi
et hvidt Klædebaand med et lang Slæb. Hun bad mig, jeg ikke vilde forskrække mig
over denne hendes uventelige Besøgelse. J kiender mig maaskee ikke, sagde hun,
men J har kiendt mig udi mit Levende Live, endskiønt I den Tiid, til min store
Harme, giorde Jer taabelig, for at undgaae de givne Anledninger. Det Anliggende,
der har drevet mig til at aabenbare mig her for Jer, er af den Betydelighed, at J,
naar jeg faaer sagt Jer det, ingenlunde kan forundre Jer over, at jeg for dets Skyld
ingen Roe har kundet have i min Grav. En ung Mands Person, som en af Jeres
Bekiendtere, der forhen har været deres Skole=Cammerat, og er nu en Rangs=Per¬
son, for nogen Tiid siden har antaget til sin Tiener, er en Frugt af min Jomfrue¬
Stands hemmelige Kierligheds Handel. Han veed af ingen anden Moder at sige,
end den Kone, af hvilken han blev opfostret, og hvo, der har været hans Fader, er
ham ligesaa lidet bekiendt. Min Omhyggelighed for mit Jomfrue=Navn befalede
mig at bruge al muelig Forsigtighed; lig som og denne forbod mig videre at bekymre
mig om denne min Jomfrue=Frugt, end paa anden Haand, nemlig ved min havte
Jordemoder, at besørge Omkostningerne til hans Opfostring. Ligesaa stor var og
min brugte Forsigtighed ved mine øvrige Jomfrue=Frugter. Jeg saae dem aldrig fra
deres Fødsels=Stund af; og vi kunde siden gierne see hinanden, uden at de kunde
kiende mig, eller jeg dem.
Følgerne af denne min uforsvarlige Forsigtighed, gjorde jeg mig udi mit Le¬
vende Live ingen Betænkning om; og jeg befrygter, at den samme hos mine ligesin¬
dede Søstre, sædvanlige Forbergelse, har foraarsaget adskillige unaturlige Forenin¬
ger. Jeg erfarer nu selv en Prøve deraf paa to af mine egne Jomfrue=Frugter.
Disse have, (jeg grues ved at sige Jer det, ) for kort Tiid siden tilfvoret hinanden
en ubrødelig Ægteskabs Trøe, ey vidende, at de ere fuld=Sødskende, avl de ved en
og den samme Fader, med hvilken jeg udi min saa kaldede Jomfrue=Stand levede paa
siette Aar i en hemmelig Forstaaelse. Lad nu være, at denne hinanden tilsvorne
Ægte ko ening, kan formedelst et eller andet Tilfælde blive til intet; men hvor let
kan det dog ikke skee, at de udi deres hidsige Mellemkierlighed kunde komme hinan¬
den nærmere, end de burde, og hvo havde da vel, naar nogen af Deelene skeede,
den største Skyld udi en saadan Blodskam, uden jeg selv, som, for at faae mit
uordentlige Jomfrue=Levnet skiult, har fordølget saa høystnødvendig en Oplysning
for dem om deres Sødskenskab.
Her hører J det Anliggende, der har foruroliget mig i min Grav. Jeg kunde
vel have aabenbaret mig for disse toe Forelskede selv; men jeg veed forud, at deres
heftige Mellemkierlighed vilde giøre min Underretning og Advarsel til en Drøm, uden
Eftertanke og Virkning. Jeg aabenbarer Jer altsaa til den Ende denne betydelige
Hemmelighed, for at bede, at J ey aleene vil indrykke den udi Eders Uge=Skrift,
til Eftertanke for Vedkommende; men at J og tillige, med forbemeldte Jeres Ven,
vil see disse toe Forelskede adskildte, og overbeviiste om, at de ere fuld=Sødskende;
hvortil J kan betiene Jer af denne Seddels Jndhold, jeg her overleverer Jer, den
