Drømmeren.
Num. 31.
Løverdagen, den 17 May 1760.
Velærværdige Hr. Ff*
V¬
el har jeg i min Drømme Tid havt en og anden Forestilling af nogle af Deres
Velærværdigheds Ordens=Brødres Adfærd; men jeg har med Fliid, og ikke
uden vigtige Aarsager fortiet dem. Sandheden til Lastværdige Menneskers
Bebreidelse, burde vel alletider tales; men foruden dette, at Tiden og Maaden i sær
derved er at iagttage, bør man og fæste sine Øyne paa Følgerne af den Sandhed,
man maatte finde fornøden at fremsætte, og nøye undersøge, om ikke det Onde, man
agter at gaae i Møde hos nogle, kan foraarsage et andet ikke mindre Onde hos andre,
og giøre, at endog de Bædste og Reedeligste af samme Stand, maatte blive mistænte
og lide derunder.
Jeg tager vel ikke synderlig Feyl udi min Gisning, naar jeg slutter, at endeel
moraliske og satiriske, ja vel og historiske Skribentere, saavel i de nyere som i de
ældre Tider, have til deels lagt Grunden, eller i det mindste forøget og bestyrket de
lidet gunstige og fordeelagtige Tanker, som Læg=Folk ofte have om Geistligheden.
Jeg er langt fra ikke saa partiisk, og jeg skulde ville nægte, at der jo have været,
og endnu (desverre) kan findes de i denne Stand, der med deres uanstændige, ja
vel og heel forargelige Adfærd have givet Anledning til den Mistillid, som spores hos
en stor Deel Læg=Folk til deres Lærere. Men af nogle Vanslægtede udi en Stand,
at giøre Slutning til alle, er noget, som strider aabenbare imod Kierligheds og
billigheds Lov. Saa lidet som en Person ved den lange Kiortels Jførelse afføres
hans Menneskelighed, eller lader af at være et Menneske; saa lidet kan det og ven¬
tes, at der ikke nu og da kunde spores noget menneskeligt hos Folk af denne Stand,
eftersom Standen ingenlunde kan betage dem, den i dem boende Synde=Kraft, men
vel bevæge dem til, at beflitte sig paa mueligste Ustraffelighed. Jeg tilstaaer og, at
naar nogen af denne Stand befindes i aabenbare Laster, bliver Forargelsen saa meget
des større, og kan tilveyebringe farlige Slutninger hos de enfoldige og lidet oplyste.
