128
dre Udgifter. Han indfandt sig flittig hos de Syge og Nødlidende, og gjorde dem,
efter hans Evne, underhaanden meget Got.
Jmedens han sad i det mindre Kald, kunde man ey overtale ham til at søge
et Større. Han holdte for, at det streed imod hans indvortes Kald, og at han
derved maatte røbe enten en Ære= eller Penge=Kiærhed. Dog var han ikke af det
Slags, der af en forstilt Ydmyghed sige Ney, naar det Større tilbydes dem, og
dog underhaanden arbeyde paa Forfremmelsen. Dette Greeb overlod han til Hyklere.
Han lod Forsynet og hans Øvrighed sørge for hans Forfløttelse, naar det var deres
Behag. Misunderne selv maatte tilstaae, at han fortiente det Større, da han
omsider fik det, saasom han havde været troe over det Mindre. Ved Forandring af
Kald forandrede han ikke sin Lære= og Levemaade. Han blev ved at gaae sin gamle
jevne Vey, og han efterkom med Nidkierhed de Pligter, hans indvortes Kald havde
paalagt ham. - - -
Jeg vaagnede; og der jeg erindrede mig min havte Drøm, stod jeg ey længe
i Tvivlsmaal om, for hvem jeg føyeligst kunne fortælle den. Jeg maatte visselig
blive en alt for væmmelig Smigrer, end og for Deres Velærværdighed selv; ligesom
jeg og vilde tale imod Sandhed og Erfarenhed, hvis jeg hermed vilde sige, at Deres
Velærværdighed er den Eneste af Deres Ordens=Brødre, som denne min fortalte
Drøm kan passe sig paa; men en vis Egenskab hos Deres Velærværdighed giør, at
Hentydningen der af giøres paa Dem. Mine Drømme=Forællinger, om de end
giøres for een eller fleere i Særdeleshed, have en almindelig Hensigt paa alle Ved¬
kommende i Almindelighed; men omendskiønt jeg, saavel i at berømme, som i at
bebreide, skyer, saa meget mueligt er, al Partiskhed, skeer dog ikke mine Hentyd¬
ninger paa et Beram. Det Sidste erfarer Deres Velærværdighed af denne Dem
fortalte Drøm; og om det Første vil De overbeviises, naar mit rette Navn engang
bliver Dem bekiendt.
Jeg forbliver &c. &c.
Imprimatur, C. HORREBOW.
