130
erindrer mig, hvordan Levemaaden og Sæderne, hos Folk af min Stand, den Tiid
var; og jeg derimod fæster mine Øyne paa denne Byes Borgerstands Sæder, Klæ¬
de=Dragt, Huusholdning, Børns Opdragelse, og andet meere, kan jeg umuelig.
overtale mig selv til at troe, at jeg er kommen til min rette Føde=Bye.
Mig syntes, jeg var færdig at briste af Latter over denne eenfoldige Mands
Tvivlsmaal; og min tamme Skov=Skode, der ellers er mit eneste og daglige Sæl¬
skab, sagde mig i Morges, at jeg havde leet saa hiertelig i Søvne. Jeg spurgte
denne Tvivlere, om han da ikke siden hans Ankomst her til Byen, havde truffet nogen
af hans Slægtskab, eller gamle Bekiendtere? Jo det har jeg vel, svarede han: Men
dette beviiser ikke, at jeg er kommen til min rette Føde=Bye; thi disse kunde jo, lige¬
som jeg nu har giort, siden den Tiid have forfløttet deres Boepæl til et andet Rige.
J kan forlade Jer til, svarede jeg, at hvis J er fød paa det Stæd, J har sagt mig,
J da ganske vist befinder Jer nu udi Jeres rette Føde=Bye. Saa maa da, svarede
han, enten min Føde=Bye være bleven forfløttet hen i et ander Rige, eller og maa
den tillige med de nye Bygninger være bleven besadt med nye og udenriges Jndbyg¬
gere. Jngen af Deelene, svarede jeg. Men er her da, spurgte han, siden min
Tiid skeed en almindelig Reformation udi Jndraanernes Leve og Klæde=Maade? Jeg
spær Jer trøstig til, sagde han videre, at naar jeg erindrer mig, hvorledes Folk le¬
vede, da jeg var hiemme, kan jeg umuelig faae det i mit Hoved, at jeg nu befinder
mig i min Føde=Bye. Jeg vil ey tæe om de Store; thi saasom de formedelst den
nødvendige Orden og Forskiæl, der maa være imellem Folk udi et Borgerligt Sælskab,
ere adskilte fra Borgerstanden. Saa hør de og have noget for dem selv, i henseende
til Sæder, Leve= og Klæde=Maade, hvorved de kan skilles fra de Ringere. Saaledes
skeede det og udi min Føde=Bye. Men her i denne Bye kan man jo ikke paa Leve¬
og Klæde=Maaden skille Borgere fra Adelsmænd og Rangs=Personer; Borger=Koner
fra Fruer og Raad=Jnder; og Borger=Børn fra Junkere og Frøkener, og jeg tør
bande paa, at en stor Deel af de Første leve prægtigere og bilde sig meere ind, end
de Sidste.
Den første Dag, jeg var kommen her til Byen, kunde jeg ikke, i hvilken Gade
jeg end kom, giøre andet, end tage Hatten af for de fleeste, jeg mødte; thi, efter
Klæde=Dragten at see, mødte jeg lutter store Herrer og Kammerjunkere. Men da
jeg nogle Dage derefter, tilligemed een af mine gamle Bekiendtere, gik omkring i
Byen, for at besee mig, og jeg begyndte at tage Hatten af for alle de store Herrer og
Kammerjunkere, vi mødte, spurgte min Leedsagere mig, om jeg kiendte dem, jeg
hilsede? hvortil da jeg svarede Ney, sagde han, at det nu omstunder ikke er Skik
her at hilse andre, end dem, man kiender. Men det vilde, svarede jeg, lade heel
tølperagtigt, at gaae saadanne store Folk tæt forbie, uden at tage Hatten af. Han
stak i at lee, og spurgte: hvilke de store Folk vare, jeg talede om? meener J dem,
sagde han, vi hidindtil have mødt, da maa jeg sige jer, at de alle have deres Sted
bag paa Bindet af Rangs=Forordningen. Vi mødte i det samme toe andre Kam¬
merjunkere. Den ene af dem havde sin Hat besadt med hviide Haandreeder=Fiære;
han havde en rød Skarlagens Kiole paa; en blaablommed Fløyels Vest, sorte Fløyels
Buxer, hvide Silke Strømper, og en fallendsyges stor Kladase af Baand paa sin
Kaarde. Den anden havde en lorvet Hat, en Fiolet Kioel med hvidt Silke=Foder
under, en hvid Silke=Vest, sorte Fløyels=Buxer, hvide Silke=Strømper, og en Kaar¬
de med Kladase af Baand paa. Jeg snappede i en Hast min Hat af, men min Led¬
sagere lod sin sidde paa. Disse Toe, fagde han, ansaae J vel og for noget Stort?
men J maa vide, at de begge ere i Borger=Standen, og ere - - - Fies, Fias,
sagde jeg, og spurgte, om han tænkte at kunde binde mig noget paa Ermeti, fordi
jeg er fremmed her paa Stædet; og saasom han blev ved at lade sin Hat sidde paa,
