132
Jeg havde Møye ved at tvinge min Latter; og saasom denne Tvivlere paa ingen anden
Maade vilde lade sig overbevise, bekræftede jeg med en trofast Borger=Eed, at han nu be¬
fandt sig i sit Fæderneland og i sin rette Føde=Bye. Svær J paa, sagde han, at jeg er i min
rette Føde=Bye, hvilket jeg da maa troe; saa veed jeg derimod ganske vist, at J ikke tør svære
paa, at jo min Føde=Bye enten maa være bleven forflyttet hen i et andet Rige, eller og at den
maa være bleven besadt med fremmede Jndvaanere; med mindre J vil tilstaae mig, at en stor
Deel af Borger=Standen udi min Føde=Bye ere siden min Tiid gaaen reent fra Forstanden;
thi ellers kunde de umuelig overtale sig til, at leve og klæde sig over deres Stand og Formue,
hvormed ingen anden Fordeel indhentes, end at de for det første forøder meere, end de kan
fortiene; og om de end have Raad til at leve og klæde sig saa overdaadig, saa trækker de sig
dog alle kløge Folkes Foragt paa Halsen, og faaer saaledes Skam og Vanære for deres Penge.
Jeg er kun en eenfoldig Haandværkmand, og forstaaer mig aldeeles intet paa Stats¬
Sager. Men saa meeget kan jeg dog indsee og begribe, at en saadan overdaadig Leve= og Klæ¬
Maade hos Borger=Folk, maa nødvendig have en skadeligere Jndflydelse i Staten, end man fo¬
restiller sig; og saavidt jeg, siden min Hiemkomst, har erfaret, troer jeg og, at Virkningen
deraf er allerreede kiendelig nok; thi hos hvilken af Borger=Standen jeg end har været, har
jeg, med største Forundring, under al deres Stats og Overdaadighed hørt Klage=Viiser synge,
over besværlige Tider og stor Penge=Mangel. Jeg har da tænkt ved mig selv: Dersom Eders
Levemaade blev indrettet efter Eders Stand og Formue, og den blev sat paa den Foed, som
den var udi min Føde=Bye, hvad vilde jeg sige? som da jeg forloed min Føde=Bye, da vilde,
uden Tvivl, Hoved=Aarsagen til de besværlige Tider og den store Penge=Mangel, inden faa Aar
falde Jer kiendelig nok i Øynene, og - - - Men jeg har dog, faldt jeg ham ind i Talen,
ladet mig sige, at Levemaaden paa de Tider har været heel prægtig, og at endog Folk af Bor¬
ger=Standen have brugt Brocade, Sølv= og Guld=Mør, Galouner og Juveler. Vel sandt,
svarede han; men i den Sted have Folk nu en Forandrings=Feber, som fordobler Udgifterne,
og giør, at i den Sted, man paa de Tider brugte en Hæders=Klædning i mange Aar, saa skif¬
ter man nu daglig om, og vil have en Forandring kostbarere end en anden, da det nu omstun¬
der er en Skam at lade sig meere end een Dag see i den samme Klædning; saa at om end
Folk paa de Tider havde noget kostbart til Hæders= og Helligdags=Brug, saa vidste de og at
bruge og bevare det.
Var her Penge og Fortieneste nok, skulde jeg endda ikke støde mig saa meget over Præg¬
tigheden i Leve og Klæde=Maaden, naar NB. Pengene bleve i Landet. Men nu burdte vi
bygge paa den Grund vi har, og, som fuldkloge Folk pleye at giøre, indrette vores Udgifter
efter vores Formue og Jndtægter, og naar man det giorde, skulde man ikke, iblandt andre
ubehagelige Følger, see Assistentz=Huuset opfyldt med Mands= og Fruentimmer=Klædninger, med
Guld=Uhrer og Etuier, med broderede Mansquett=Skjorter og saadant meere; ey at tale om
Opbuder, Fallitter, og andre ubehagelige Tilfælde, der tit deels flyde af samme Kilde. Jeg
har og, siden min Hiemkomst erfaret, at en og anden af Borger=Standen, som er kommen
til deres Forstand igien, have pustet og kløet sig bag Øret, ved Udgifterne til deres Koner og
Børns Stats, og have ønsket Forandring i Levemaaden. Men, efter mit taabelige Begrecb,
seer jeg ikke, at dette paa en bædre Maade kunde skee, end at enhver Huusfader lod dette blive
sig en fastsat Regel: Du skal leve og klæde dig og dine efter din Stand og Formue, og
ikke rette dig efter din Naboe eller Gienboe. Men til dette at sette i Værk, kunde fornem¬
melig udfordres dette, at Mændene toge Buxerne fra deres høytflyvende og ustadige Koner.
Det vilde være dem selv nyttigt i Tiden, endskiønt de i Begyndelsen vilde sprude nogen Jld
derved. Vel kunde Forordninger imod den Borgerlige Hoffærdighed, være meget gode, naar
de bleve efterlevede. Men jeg troer, at de Anordninger, som enhver fuldklog Huusfader giorde
i sit Huus, efter ovenanførte Regel, vilde udrette meere. Jeg spurgte denne forunderlige
Mand, om han ikke vilde kiøbe mig min Drømme Bestilling af; men jeg vaagnede, som vel
var, forinden jeg fik hans Svar, der venteligt havde blevet lige saa latterligt.
Her hører J, mine Herrer med kiære Søstre! det Latterlige, jeg lovede at fornøye
Eder med. Jeg smigrer mig og med, at hvis J ved denne min Drøms Fortælling ere komne
til Eders Forstand igien, J da ogsaa vil hielpe mig at belee dette Latterværdige. Bedre at
helee sig selv, end at belees af andre. Men falskeligen tænke vi at kunde undgaae det Sidste,
førend vi beqvemme os til det Første; og omendskiønt jeg langt fra ikke har saa høye Tanker
om mit Drømmerie, at jeg venter, derved at kunde bringe Eder til denne Fuldkommenhed;
har jeg dog ikke vildet lade en saa vigtig Punkt i den almindelige Huusholdning være uerindret.
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur, C. HORREBOW.
