Drømmeren.
Num. 36.
Løverdagen, den 27de Sept. 1760.
Hr. Ll* med kiære Brødre og Søstre!
D¬
en Angest, jeg i Nat under min Søvn har været udi, og det afskyelige Syn, min
Natte=Phantasis har forestillet mig, er noget af det Allerubehageligste, der udi
min ganste Drømmetiid er forekommet mig. Det giør mig ondt, mine Herrer og
Damer! at jeg i Dag skal have saa ubehagelige Ting at fortælle Eder. Det giør mig end
meere ondt, at det skal være Eder selv, jeg i Nat har havt saa afskyelig en Aabenbaring om.
Men det vilde endnu giøre mig allermeest ondt, hvis denne min Drøms Fortælling ikke
skulde kunde give Eder ligesaa stor en Afskye for Eder selv eller Eders Forhold, som at denne
min havte Forestilling om Eder har været mig stinkende og afskyelig. Efter saa behagelig
en Fortale skrider jeg til min ubehagelige Drøms Fortælling, hvis Bagtale, nemlig Hen¬
tydningen deraf, jeg haaber, vil blive Eder ligesaa lidet behagelig, som at Eders er og har
været for andre.
Mig syntes, jeg var kommen ind udi en stor og tyk Skov, hvor jeg var bleven saa for¬
vildet, at jeg hverken vidste ud eller ind. Mig syntes og, at der i denne Skov var saa stort
et Mørke, at jeg end ikke kunde see det, der laae for mine Fødder; hvorudover jeg og, som
oftest, stødte Kuldbøtter. Jeg merkede en stærk Brusen og Knagen imellem Træerne;
ligesom jeg og hørte en Lyd af tudende og brølende vilde Dyr, for hvis graadige Tænder jeg
frygtede at kunde blive et Offer. Haaret begyndte ved disse Tanker at reise sig paa mit
Hoved, og en kold Angestsveed udbrød over mit heele Legeme. Jeg besluttede, at klavre op
i eet af Træerne; men i det jeg giorde Forsøg derpaa, gav Træet mig med een af dets Gree¬
ne saa vældig et Slag, at jeg derved faldt saa godt som halv død ned til Jorden, da Træet
derhos gav en Susen og Brusen fra sig, ret ligesom det vilde forfølge mig, eller knurre over
min begangne Dumdristighed.
Der jeg havde lagt nogle Minuter udi denne Tilstand, blev jeg et dunkelt og blaat Lys
vaer, hvorved jeg ligesom blev oplivet igien, og fik Kræfter til at reise mig op. Mig syntes,
at dette Lys bevægede sig fra et Sted til et andet, hvorudover jeg faldt paa de Tanker, at det
maatte være een af de Løgtemænd, som jeg udi min Barndom havde fundet største For¬
nøyelsei, at høre fortælle om; og omendskiønt jeg vidste, at disse just ikke ere af det bædste
-¬
