150
lige Skrifter med en nydeligere Smag i frem mede Sprog, da og Nytten derved kunde være
den samme, naar begge Deeles Jndhold var lige hentydelig, hvilket dog sielden vil treffe
ind; thi man slutter, at deslige Skribentere skrive for det Folk, de ere hos. Dog saasom
et Skuespil sielden vil finde bifald paa det samme Sted, hvor Scenen er tagen; Saa kan
man ey heller saameget forundre sig over, at et Ugeskrift af samme Beskaffenhed nyder sam¬
me Skiæbne, Men dette beretter jeg alene Eder, mine Herrer! bedende, J vilde beholde
det hos Eder selv, om J ellers kan; thi umuelige Ting bør man ey forlange.
Denne første Samtale imellem min afdøde Ven og mig bragte os paa, at tale om For¬
skiellen imellem de ældre og nyere Tiders Sæder og Levemaade, da jeg, for at udlokke min
Vens Tanker om denne Sag, gav de ældre Tider i alle Maader Fortrinnet for de nyere,
hvorudi han dog ikke vilde bifalde mig. J veed, kiære Ven! sagde han, hvor lidet tilfor¬
ladelige vore Dømme i een eller anden Sag bliver, saa længe man ikke sætter alle forudfat¬
tede Meeninger tilside. Man læser og hører tale om, hvor eenfoldig, tarvelig og lige frem
de ældre Tiders Levemaade har været; hvor stor en Troeskab, Enighed og Fortroelighed,
der paa de Tider har været imellem Folk; hvor let en Priis alle behøvende Ting paa de Ti¬
der have været udi; og saadanit meere. Alt dette giver os en høy Jdee om de ældre Tider,
og derudover bringes vi til, at prise dem lyksaligere, frem for de nyere Tider; da man dog
kan forlade sig til, at de, der have leret for 2 a 300 Aar siden, have ligele des ophøyet de
forbigangne Tider. - - - Det er dog, sagde jeg, en unægtelig Sandhed, at jo ældre Ver¬
den er bleven, jo større Forandring til det Verre har man og sporet fra eet Seculum til det
andet i Menneskenes Sæder og Levemaade; og jo meere Sæderne Tiid efter anden ere
blevne polerede, eller paa Dansk fordervede, jo dyrere og kostbarere er og Levemaaden ble¬
ven. Jeg tilstaaer aldeeles, svarede han, at, naar man holder de nyere Tiders Udgifter
til de behøvende Ting imod de ældre Tiders, de Første da ere uliige større end de Sidste, og
mun k i sur anmerke tvende Ting, som Hovedaarsagerne hertil.
Det bliver for det første en Sandhed, at jo fleere og almindeligere Pengene ere blevne
i et Land, jo høyere ere Priserne Tiid efter anden steegen paa de behøvende Ting. Af
Prisernes Forhøyelse paa de behøvende Ting er naturlig Viis flødt dette, at de Arbeidende
have forlanget meere for deres Arbeide, at deres Jndtægter kunde balancere imod Udgif¬
terne. Derudover finder man og, at en Daglønner, der paa de Tider, da de behøvende
Ting vare i let Priis, ikkun haver nødt 3 Penninge, eller fierde Parten af 1 Skilling, efter
vore Mynters Beregning, har derimod i de seenere Tider nødt 32 gange saa meget til Dag¬
løn, saasom Priserne paa de behøvende Ting da vare steegne saa meget høyere. De Kiø¬
bende have altsaa ved Pengenes Formeerelse ikke krympet sig ved at give de Sælgende over
den sødvanlige Priis for de behøvende Ting, saasom deres Jndtægter da vare blevne saa
meget des større; Ligesom og de Sælgende have af samme Aarsag forhøyet Priserne paa
deres Vahre. Saa at ligesom Pengenes Mængde er Tiid efter anden bleven alt større og
større i et Land; saa ere og Priserne paa de behøvende Ting steegne alt høyere og høyere,
hvilket med adskillige Exempler kunde gotgiøres, hvis ikke Vidtløftighed forbød det.
Hertil er for det andet kommen dette, som den fornemste og største Aarsag til Leve¬
Maadens Kostbarhed i de nyere Tider frem for i de ældre, nemlig, at man Tiid efter anden
have begyndt at leve alt meere og meere imod Naturen, det er at sige, at man have ladet af
at være fornøyede med lidet. J den Sted at Folk i de ældre Tider lode sig nøye med faa og
paa det enfoldigste tillavede Retter, hvilket og var meest overeensstemmende med deres
Natur, der er fornøyet med lidet; Saa have man derimod i de samme Tider ey alene vil¬
det have fleere forskiellige Retter, men man have endog ved utallige velsmagende, skiønt
