151
ilde bekommende, fremmede Kryderier og Jngredientzer vildet give Retterne en alt høyere
og høyere Smag. Ligeleedes har og, kort at tale, den høye Smag i alle andre Ting, Tiid
efter anden drevet Levemaadens Kostbarhed til den Høyde, J nu seer den udi i Jeres Ti¬
der; og J skal ey andet, end kunde forskrækkes, naar J sammenregner de uendelige mange
fleere Ting, man i de nyere Tider behøver til Føde, Klæder, Boliger, Huusgeraad og des¬
lige fleere saa kaldede nødvendige Ting, da man dog heel vel kunde undvære det meeste deraf.
Men omendskiønt jeg nu har tilstaaet Jer, kiære Ven, at Levemaaden er uendelig
mange kostbarere i de nyere end i de ældre Tider; saa kan jeg dog ikke aldeeles bifalde de
store Fortrin, J giver de Sidste frem for de Første i denne Punkt. Skal man med Grund
herudi dømme om begge Tider, da maa man holde det ene imod det andet, og ey aleene
fæste sine Øyne paa Udgifternes, men endog paa Jndtægternes ulige Størrelse i begge Ti¬
der. Havde Folk i de ældre Tider faa og ringe Udgifter; saa havde de og derimod desstørre
Jndtægter. Naar J nu holder den ene Ulighed imod den anden, og J overveyer Pro¬
portionen imellem begge Tiders Jndtægter og Udgifter, vil J finde en temmelig nær, om
ikke hartad lige Balance imellem de ældre og nyere Tiders Byrde i Henseende til Udgifterne
Jeg spørger, om ikke den, der kun har 100 Dalers aarlig Indtægt, har i Proportion af
hans Jndtægt ligesaa stor en Udgift, naar de behøvende Ting koster ham, for Exempel, 10
Doler, som den har, hvis aarlige Jndtægt er 1000 Daler, naar hans behøvende Ting ko¬
ster ham 100 Daler? Naar man nu sætter forud, at saavel Jndtægterne som Udgiftere
ere, for Exempel, ti Gange større i de nyere end i de ældre Tider, endskiønt man kunde
sætte et langt høyere Tal; saa spørger jeg, om den, der i de nyere maa give 100 Daler for
det, som een i de ældre Tider har kundet bekomme for 10 Daler, har i Proportion af sine
Jndtægter en større Udgift, end den i de ældre Tider har havt i Proportion af hans Jnd¬
tægter, der, efter det forud bestemte Tal, have været ti Gange mindre, end dens i de nyere
Tider? Jeg siger altsaa, at de 100 Dalers Udgift, som en i de nyere Tider har til de be¬
høvende Ting, ikke kan være ham til større Byrde, end de 10 Dalers Udgift har været en
anden i de ældre Tider, naar jeg betragter Uligheden imellem begges Jndtægter, da den i
de nyere Tider har ti Gange større Jndtægter at bestride sine Udgifter med, end den i de æl¬
dre. Ligesom jeg dermed ikke heller kan sige, at den i de ældre Tider, hvis aarlige Indtægt
har kun været 100 Daler, har havt mindre at leve af, end den, der i de nyere Tider har
1000 Dalers aarlig Indtægt, saasom hiin, formedelst de behøvende Tings ringe Priis,
har paa de Tider kundet bekomme lige saameget for sine 100, som denne i de nyere Tider for
sine 1000 Daler.
Vil J nu, kiære Ven! sige, at denne Balance imellem Udgifternes Byrde i de ældre og nyere Ti¬
der nogenleedes lader sig høre, saalænge der er Proportion imellem Udgifterne og Jndtægterne; men
at J derimod maatte spørge, at naar der er bleven Penge=Mangel i et Land, naar Fortienesterne ere
ringe, naar Handel og Vandel staarpaa en svag Fod, og der altsaa ikke, naar de behøvende Ting blive,
alt dette uagtet, i deres sædvanlige høye Priis, kan være nogen Proportion imellem Jndtægterne og Ud¬
gifterne i Almindelighed, da det i saa Fald bliver al ene nogle faa Formuende, og de, hvis Embeds elle
Forretnings Jndkomster kan være saa store, at de kan stoppe Udgifterne, der ikke kan ansee Udgifternes
Storhed for en større Byrde, end deres Udgifter i de ældre Tider, hvorleedes den da i saa Fald kunde
siges at være nogen Balance imellem Udgifternes Byrde i de ældre og nyere Tider? Og om jeg da
ikke maatte tilstaae, at de nyere Tider ey al ene ere dyrere, end de ældre, men at endog Udgifternes
Byrde i saa Fald er større nu end paa de Tider? Men, kiere Ven! skulle J vel kunde forestille Jer,
at Velstanden udi et Land i de ældre Tider har været almindelig, at der ikke lige saavel da som nu ha¬
ve været meere og mindre Formuende, ja aldeeles fattige, at dertil alletider har været lige mange
Penge i et Land, at Fortienesterne ikke lige saavel da som nu har kundet slaae en stor Feyl, at de fleeste
lige saavel da som nu have været mindst Formuende, at de behøvende Tings Priis har til alle Tider
været lige let; Kort sagt; at der, naar endog de behøvende Ting have været i allerlettest Priis har
