152
kundet være Proportion imellem Indtægter og Udgifter for alle eller for den største Deel udi et Land,
Naar nu det ikke kan formodes, langt mindre godtgiøres, saa spørger jeg, hvad Lættelse de i de ældre
Tider vel have kundet finde i deres slette Omstændigheder, i Henseende til Udgifterne frem for de i
de nyere Tider, derved, at de behøvende Ting vare i let Priis, naar de intet have havt at kunde faae dem
for? Jeg meener derimod, at de Fattige og lidet Formuende finde i de nyere Tider en større Lettelse
under de behøvende Tings høye Priis, saasom de ey alene have mange fleere Leiligheder til at kunde
fortiene sig noget, end de i de ældre Tider; men de kan endog for den allermindste brugbare Myndt
bekomme noget, i hvor lidt det end er, af de behøvende Livs Fornødenheder, hvilket i de ældre Tider;
ikke har kundet skee, saasom de Tiders Myndt vare efter deres Værdie ikke smaa nok, til at kunde be¬
komme en liden Portion for af de behøvende Ting. Og meener J vel, kiære Ven, at da Pengene i
de ældre Tider have været faa og rare, da nyttige Kunster og Videnskaber have været faa, da Hande¬
len har staaet paa en slet og besværlig Fod, og Fortienesterne altsaa havei Almindelighed været meget
ringe, at der da ikke, endskient de behøvende Ting vare i let Priis, lige saavel ere Klageviser blevne
siungne af de Fleeste, som i de nyere dyre og besværlige Tider? Men have vel de almindelige Jam¬
mersange, der i de nyere Tider høres over Pengemangel og de behøvende Tings høye Priis, hos alle
lige Grund? Jeg meener tvertimod, at der ere hartad ligesaa mange i Tallet, der klage over Ti¬
derne, fordi de ey kan have nok at fornøye deres Uskyldighed og Hovmod med, som de ere, der klage,
fordi de lide Mangel paa de nødvendige Livs Fornødenheder. Vidtløftighed forbyder mig, at kunde
demonstrere Sagen tydeligere; men jeg haaber, at J ved en nøyere Overveyelse hos Jer selv ikke
skal finde den saa aldeeles parodox, som den ved et løseligt Øyekask kunde maaskee synes.
Hvad det moraliske Onde angaaer, som man fornemmer, at være saa meget større i de nyere
end i de ældre Tider, da synes mig, at man ogsaa herudi gaaer alt forvidt; og er jeg af de Tanker, at
naar de, der ere saa store Forfægtere for de ældre Tider, vilde ved Hielp af Historierne holde de i begge
Tider udøvede Laster imod hinanden, de da vel muelig skulde befinde, at de ældre Tider blive derudi
de nyere Lidet eller intet skyldige. Jeg troer ikke, at man skulle kunde nævne mig nogen af de i de
nyere Tider udøvede Laster, der ikke ogsaa skulde været bleven øvet i en lige høy Grad i de ældre, end¬
skiønt en og anden Last ikke har i begge Tider været lige kiendelige. Een, som i de ældre Tider paa
en let Maade har sadt 100de Daler over Styr, synes ikke at have været saa stor en Forødere, som den,
der i de nyere Tider forøder 1000 Daler. Men naar man, efter det forhen bestemte Tal, betragter
Uligheden imellem begge Tiders Jndtægter, der ere 10 gange større i de nyere end i de ældre Tider,
og man derhos, som man og bør, vurderer disse to givne Penge=Summers Værdie efter de Ting, jeg
i begge Tider har kundet forskaffe mig derfor, da 100 Dalers Værdie i de ældre Tider har været lige¬
saa stor, som 1000 Dalers Verdie i de nyere Tider, saasom man formedelst de behøvende Tings lette
Priis, har kundet bekomme ligesaa meget for 100 Daler paa de Tider, som man nu kan bekomme for
1000; saa bliver det klart, at den, der i de ældre Tider har forødt 100 Daler, har været ligesaa stor
en Forødere, som den, der i de nyere Tider forøder 1000 Daler. Lasten er altsaa paa begge Tider
bleven øvet i lige høy Grad, men den er kiendeligere i de nyere Tider, og synes at begaaes i en høyere
Grad, saasom man, skiønt urettelig, vurderer Lastens Storhed efter begge Penge=Summers ulige
Størrelse. Mig synes derfore, at man talede et meere forstaaeligt Sprog, naar man sagde, at visse
Laster ere meere kiendelige i de nyere end i de ældre Tider. Men hvis J, kiere Ven! skulde af Høf¬
lighed imod de Herrer Forfægtere for de ældre Tider, vilde tillegge de nyere Tider nogen Last i en
høyere Grad frem for de ældre; da kan J maaskee føyeligst lade Vallet falde paa den overalt hersken¬
de fordærvelige Egennytte; og J kan derhos fortælle dem, at denne Last forsyner de nyere Tider med
et større Forraad af slette Patrioter, Aagerkarle, Misundere og saadanne fleere, at den blinder Øy¬
nene, og døver Ørene, at man ey skal see og høre det, der kunde befordre det almindelige Bædste; at
den bringer de almindelige Casser en ulægelig Svindsot paa Halsen, at den --- Men jeg vaagnede i
det samme, som maaskee vel var.
Her hører J, mine Herrer, min Drøm om den Materie jeg for nogle Dage siden hørte Eders
ulige Meeninger udi. Dog er jeg langt fra ikke saa selvklog og paastaaelig udi min Drømmerske Mee¬
ning om de ældre og nyere Tider, at jeg jo er villig til at lade mig undervise og at frafalde den, naar
Jved meere antagelige Argumenter, end de jeg den Tid hørte, overbeviser mig om de ældre Tiders
store Fortrin frem for de nyere. De ældre Tider have havt deres Herligheder, men de har og havt de¬
res Besværligheder. Det samme kan der og siges om de nyere Tider; og naar baade J og jeg tale af
denne Tone, blive vi, uden Tvivl, de tilforladeligste Dommere i denne Sag. Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur, J. C. KALL.
