57
frie Villie, og derved er bleven bragt i den Tilstand, at han ey kan være
fuldkommen Herre over sig selv, at han ey altid kan ville det, som er
godt, kiærligt, lovligt og retfærdigt; da tænker jeg, at den høyeste For¬
nødenhed udkræver det, at Menneskets udvortes Frihed maa indskrænkes;
at Mennesker har Mennesker at frygte sig for; at det ene Menneske
staaer under det andets Herredømme; at der er Herre over Herre, Øvrig¬
hed over Øvrighed; paa det at enhver udi sin Cirkel kan holdes inden
billigheds= og Skyldigheds=Skranker, og ved Love, ved Straf, og ved
andre Tvangs=Midler tilholdes at iagttage de Pligter, som Mennesker ere
hinanden skyldige.
Jeg tænker altsaa, kiære Medborgere! at J tænke med mig, at
vi i Dag jubilere over vores indskrænkede Frihed. Jeg tænker, at
vores Friheds Jndskrænkelse ved Regiering og Love er saa stor en Velgier¬
ning af den Allerhøyeste, at vi hver Dag burde jubilere og fryde os der¬
over. Jeg tænker, at vi uden denne vores Friheds Jndskrænkelse vare
fuldkomne ufrie; at vi uden den vare som vildfarende Faar, uden Hyrde,
aldeeles udsatte for enhvers formastelige Overfald og Forurettelse.
Da det Jsraelitiske Folk afkastede sig det Regierings=Aag, som HEr¬
ren til deres egen Velfærd og Sikkerhed havde paalagt dem, og giorde sig
selv til et frit Folk; da gik det heel forvirred til i Jfrael; da giorde en¬
hver, uden Skam og Frygt, hvad han selv vilde, og da bleve de som of¬
test et Rov og et Bytte for deres Naboer. Jeg tænker altsaa, at vi have
høyst Aarsag til at jubilere og fryde os over vores indskrænkede Frihed,
at vi med glade og taknemmelige Hierter bør erkiende og ansee det for en
særdeeles Naades Velgierning, at GUd har sat Regentere over os, der
kan sørge for vores fælles Velfærd og Sikkerhed, der ved Love, grundede
paa GUds og Naturens Lov, kan holde vores Egenvillie og Selvraadig¬
hed i Tøyle, thi just derved sættes vi i een os tienlig Friheds=Stand, og
jo meere vores Frihed indskrænkes ved vise og retfærdige Love; jo større
Frihed leve vi udi. Jeg troer derfore, at om der skulle være nogen, der
anseer saadan deres Friheds=Jndskrænkelse for en Tvang og et Aag, og føl¬
geligen kuns udvise en tvungen Lydighed, kan den aldeeles ingen Deel tage
i dette vores store Jubilæum.
Jeg tænker fremdeeles, at, da der ingen Øvrighed er, uden af
Regentere da have Magt og Ret til at befale, og at Undersatter bør adlyde.
Dog tænker jeg ikke herudi som en Machavellus. Jeg tænker derimod,
