158
at saavel Regenteres Myndighed, som Undersaatteres Lydighed har sine
Skranker. Dog tænker jeg ikke herudi som en Monarchomachus. Jeg
tænker, at da Regentere vide, at de have deres Magt af GUd, og er¬
kiende den Allerhøyeste for deres Over=Herre; Saa indrette de ogsaa deres
Regiering og bydende Magt efter denne deres Over=Herres Villie. Jeg
tænker, at da GUds Villie er Regentere bekiendt, Deels ved den aaben¬
barede Lov, og Deels ved den sunde Fornuft eller Naturens Lov; saa un¬
derkaste de sig ogsaa deres Over=Herres Foreskrift, og lade sig sige, naar de
byde og befale tvertimod deres Over=Herres Villie. Jeg tænker altsaa, at
naar en Regent, saavidt hans Regiering angaaer, følger den hellige Skrif¬
tes og den sunde Fornuftes Foreskrift, at da enhver Undersaat, der ikke
selv er betagen af en Regiere=Syge, der ikke anseer Underdanigheden for
en Byrde; der ikke seer meere paa sit eget, end paa det almindelige Bæd¬
ste, vil ansee sin Friheds=Jndskrænkelse for al den Frihed, han efter sin
frie Villies nærværende Beskaffenhed vil ønske sig.
Jeg tænker, at intet Regimente er saa mildt, at der jo under samme
gives Knurre=Potter, Misfornøyede og Kunstlere. Jeg tænker og, at
ingen Regierings=Form eller Maade kan i dette Ufuldkomne være saa
fuldkommen, at den jo kan have sine Feyl og Ufuldkommenheder. Jeg
tænker, at de saa kaldede frie Stater have saavel deres Besværligheder,
som deres Herligheder, og maaskee som oftest meest af de første. Jeg
troer, at deres Frihed og Herlighed bestaaer meere i Indbildning, end i
Virkelighed. Rom var vel en frie Stat, da alle Romerske Borgere havde
Haand med i Regieringen. Men jeg troer, at den Romerske Stat ingen
Tiid var meere skrøbelig og ufrie, end under dette sit Democratiske Regimente.
Jeg tænker, at en Stats Velfærd og Sikkerhed meget vel kan befor¬
dres ved et Aristocratisk Regimente, naar Regentens Magt og Herredøm¬
me ikke er alt for indskrændet; naar Regenten og de Med=Regierende til
alle Tider kunde være enige, naar der ingen Tiid var Partier iblant de
Med=Regierende, naar de Med=Regierende ikke vilde gribe forvidt om sig,
og ikke see meeere paa deres eget, end paa det almindelige Bædste. Men
da man fortæller mig, at Democratier og Aristocratier ingen Bestandighed,
have havt, eller at de, i det ringeste, have de fleeste Tider laboreret af
saadanne indvortes Sygdomme, der ofte have truet Staten med Under¬
gang; saa tænker jeg, at hvad enten man, med endeel Statskyndige be¬
tragter det, der efter Tingens Natur og i sig selv er bædst og ypperligst,
ro G= or;) eller det, der vel ikke i sig selv er ypperligere; men som i
