155
lie, enten jeg vil følge deres meddeelte Raad eller ikke. Kan vel den Fortroelighed, jeg i
saa Maade har ladet see imod dem, forbinde mig til, at jeg af Høflighed eller en blind Til¬
liid til deres givne Raad skulde styrte mig selv i een eller anden Uleylighed, naar deres giv¬
ne Raad ikke vare, som de burde være? Det blev jo alene mig og ikke de, der maatte lide
derunder, naar deres Raad ikke vare vel overlagde. Hvor ubilligt, hvor urimeligt, ja
hvor aldeeles ufornuftigt handle da vel ikke de Raadgivere, der forlange, at jeg skal lade
min Lykke blot alene komme an paa deres Raadførsel, om hvis Rigtighed og Grund de
maaskee ikke engang selv have nogen Vishid? En fornuftig Mand undslaaer sig vel ikke
for at meddeele andre sine Raad, naar han bliver anmodet derom; men han seer dog gier¬
ne, at han bliver forskaanet derfor, allermindst forlanger han, at man blindt hen skal følge
hans meddeelte Raad, at han meget hellere beder de Spørgende, at de enten selv eller ved
andre vil paa det nøyeste undersøge hans Raad, førend de sætte det i Vark. Ligesom han
og derhos giør sig den Eftertanke, at hvis hans meddeelte Raad ikke kunde falde ud til det
Bædste, de Raadførte da vilde udraabe ham, som den, der havde været Aarsag til deres
Uheld.
Disse to Slags Raadgivere blive dog nogenleedes taalelige, og man kan deels i Be¬
tragtning af deres Dumhed og deels af de alt for høy=Tanker, de have om deres liden For¬
stand og Forfarenhed, holde dem deres Daarligheder til gode; endskiønt det sidste Slags
kan blive skadelige nok for dem, der enten aldeeles fortroe sig til dem, eller som i een eller
anden Maade staae under deres bydende Myndighed. Men nu møder mig det tredie
Slags Raadgivere, hvilke jeg kalder Jldesindede; og hvor utallige mange ere vel ikke disse?
Man lever paa en Tild, da Egennytte og Misundelse er bleven alt for kiendelig, endog iblant
dem, der have lagt under en Moders Hierte. Enhver søger at meele sin egen Kage, og den
ene Medborgere kan sielden taale at tie, at den anden voxer ham over Hovedet enten i For¬
mue eller Høyhed. Jblant andre Kunstgreeb de Egennyttige og Misundelige betiene sig
af til at forebygge andres Opkomst, er sandelig dette ikke eet af de mindst gængse, nemlig;
at de paatage sig en Fortroeligheds og Velmeenenheds Maske. Er nu nogen saa vanhæl¬
dig, som der desværre alt for mange ere, at han underkaster sig disse ærlige Sieles Raad¬
førsel, og han derhos selv ingen synderlig Forstand besidder, vilde de under deres paatagne
Maske at giøre ham de allerforderveligste Raad antagelige, saa at han blindt hen følger
dem; og naar saa et godt Kort engang er bleven forspillet, falder det ey saa hastig paa
Haanden igien; sat sapienti.
Jeg kan med saa megen desstørre Tilforladenhed vidne om denne hartad utroelige
Ondskab, saasom jeg ey alene selv kunde have bleven et ulyksaligt Offer for en og anden
ildesindet Raadgiver, hvis ikke min egen Forstand og Forsigtighed havde været desstørre;
men jeg har endog adskillige Gange, formedelst den Post, jeg beklæder, fundet Leilighed til
at redde een og anden fra den Fordærvelse, som de, ved at følge deres ildesindede Raadgive¬
res givne Raad vilde have styrtet sig udi. Jeg har ladet dem kalde for mig og udspurt dem,
enten de af egen Dumhed eller efter andres Tilskyndelse havde fanget deres Sager saa for¬
rykt an? Jeg har derhos haandgribeligen overbeviist dem om Tingenes slette Udfald, og
derved tilveyebragt mig deres Fortroelighed, at de have sagt mig, efter hvis Raadførsel de
paa saa forre dt en Maade vilde see deres Anliggende befordret. Jeg har da, ved at be¬
tragte Raadgiverne og de Raadførte efter de udspurgte Omstændigheder, strax indseet,
hvortil disse Raadgiveres Raad have sigtet, nemlig; deels for at forebygge det, der kunde
