Drømmeren.
Num. 39.
Løverdagen, den 27de Decemb. 1760.
Hr. Oo* med kiære Brødre!
E¬
ders Paastaaenhed, mine Herrer! er mig bekiendt. Jeg har ofte udi eet og andet
Selskab tabt baade Øren og Mund ved at høre, med hvilken Hidsighed, Alvorlig¬
hed og Bestandighed J have forfægtet Eders Meninger; Jeg har og desaarsage
udi min sædvanlige Eenfoldighed regnet Eder iblant de heel fornuftige Skabninger, og
havde jeg maaskee bestandig fremturet i at giøre Eder saa stor en Uret, hvis jeg ikke i Nat
udi Drømme var bleven underrettet om det, som er tvertimod.
Mig syntes, mine Herrer, at jeg befandt mig udi et Selskab, hvor adskillige snart
alvorlige, snart skiemtende Samtaler forefaldt. Jeg sad, efter Sædvane, paa dette, som
paa alle andre Stæder, som en blot Tilhører, og alene gav nogle korte Svar paa det, som
een og anden af Selskabet kunde spørge mig om. En mig ubekiendt Mand, der længe
havde stirret paa mig, nærmede sig omsider til mig, bedende om Tilladelse, at spørge mig,
om jeg ikke var den og den? Jeg merler, sagde en god Ven, der sad hos mig, og som
kiendte denne Mand, at min Herre antager denne gode Ven for Mr. N. N., som J for
nogen Tiid siden havde paa dette Sted den langvarige Tvistighed med, om Lyden af en
Flue enten kommer af den forreste eller bageste Ende? Da J dog maatte lade Mr. N. N.
beholde det sidste Ord; Og J havde maaskee nu havt Lyst til at fornye Striden igien, hvis
det havde været ham? Langt fra ikke, svarede den anden. Jeg fandt den Gang aleene
Fornøyelse i at sige den Herre imod; saasom jeg fornam, at han var af det paastaaelige
Slags; da han forfægtede sin Mening i denne latterlige Sag med den samme Alvorlig¬
hed og Hidsighed, som at han kunde havt den vigtigste Punkt udi hans Religion at for¬
svare. Skulde jeg nogen Tiid indlade mig i Samtale med Monsr. N. N.; skulde det
aleene være, for at moralisere noget for ham over den uanstændige, anstødelige, ja heel
ufornuftige Paastaaenhed, der findes hos endeel Mennesker, end og udi Ting af ingen
Betydenhed.
Spørger man, hvorved man meest kan giøre sig forhadt udi alle Selskaber, svarer
man uden Tvivl rettest, naar man siger: Ved bestandig at sige andre imod, og at være paa¬
staaelig udisine Meeninger. Jeg vil hermed langt fra ikke laste en Jmodsigelse og Paa¬
