158
slaaenhed i saadanne Poster, hvor jeg ikke, uden min egen eller andres Fornærmelse, kan
give efter; endskiønt Erfarenhed lærer, at man ved en alt for nøye Paastaaenhed udi magt¬
paaliggende Ting kommer neppe saa lykkelig til Maalet, som naar man med Fornuft og til
rette Tiid giver noget efter; ja man vilde endog ofte være bædre tient med, at man udi een
og anden magtpaaliggende Ting gav aldeeles efter, end at man forfølger sin Ret. Man
har i saa Fald kun at fæste sine Øyne, deels paa de Personer, man har med at bestille, og
deels paa Sagens Vigtighed i sig selv, om man ikke, ved at vilde undgaae et mindre Onde,
kan underkaste sig et større, og altsaa bør man af to onde Ting udvælge det mindste Onde, og
hellere tage Skade paa en Deel, end at give det heele til Priis. Den Feldtherre handler
heel viselig, der, naar han enten formedelst Fiendens Overmagt, eller Stedets Ubeqvem¬
hed seer sin heele Armees Undergang, hellere underkaster sig et Navn af Frygtagtighed, naar
han uden synderlig Skade kan trække sig tilbage, end at han opofrer den. Og ingen for¬
nuftig Staatsmand vil legge den Romerske Dictator Camillus det til Last, at han, da Pø¬
belen i Rom paastod, at den ene af de tvende Consules skulde udvælges af deres Middel,
overtalede Senatet til at føye dem i deres ubillige Paastand, for at forebygge borgerlige
Krige og Stadens Ødeleggelse. Det bliver altsaa en klar Sandhed, at ligesom man ofte
maatte foraarsage skadelige Følger, naar man i een og anden vigtig Sag gav efter; saa kan
man og ved en alt for nøye Paastaaenhed ofte forværre den bædste Sag; og skulde visseligen
mange, endog den Dag i Dag er, prise sig lykkelige, hvis de harde viistsig mindre paastaae¬
lige.
Men hvor aldeeles ufornuftigt handle vel ikke de, der udi ligegyldige og aldeeles intet
magtpaaliggende Ting vise sig paastaaelige? J mine Tankerøre deslige Mennesker al¬
deeles uværdige, saavel til Omgang med skikkelige Folk, som til nogen Slags Betiening;
og haaber jeg, at alle de, der indseer det adskillige Onde, som deslige Gemytter foraarsage
udi et Borgerligt Selskab, ere af samme Mening med mig. Saameget er vist, at paa¬
staaelige Mennesker ere udi Sælskaber aldeeles ufordragelige og anstødelige. Bringer
man noget paa Bane at tale om, eller man beretter et eller andet af hvad, man kan have
hørt; Have de Herrer Paastaaelige ey alene strax noget at indvende derimod, men de lade
sig en dog ikke ved de allerklareste Beviser bevæge til at frafalde deres Meninger. Vel kan
det være mig anstændigt, at jeg med Beskeedenhed erindrer et eller andet ved de forefalden¬
de Samtaler, naar jeg er bædre underrettet om Sagen; men de Herrer Paastaae ige
imodsige i Fleng alt det, der ikke stemmer overeens enten med deres Kundskab eller med de¬
res Begreeb, og det med saadanne Miner og Talemaader, det ligesom vil give tilkiende, at
andre have talt som Taasser og eenfoldige Folk; og om man end, for at godtmiøre hvad
man har sagt, fremfører de allerfornuftigste Grunde, blive de dog ved udi den første myndi¬
ge Tone, og de skulde før briste, end at de skulde vilde give det ringeste efter. Jeg har ofte
gjort mig Umage for, at undersøge Aarsagerne til saa uanstændig, anstødelig, ja aldeeles
ufornuftig Paastaaenhed; og jeg tager vel ikke aldeeles Feyl, naar jeg siger, at den reiser
sig, deels af en indgroed Egensindighed, deels af en høy Jndbildning om egen Jndsigt og
Klogskab, og deels deraf, at man anseer det for en Skam, om man skulde give efter og til¬
bagekalde det man har sagt.
Den Egensindige sætter stedse sin egen Jndsigt og Fornuft Slutninger som en vis
Regel for alle hans Handeler. Han formeener derhos, at alting bør lempe og føye sig ef¬
ter hans Begreeb og Godtbefindende; men han selv lemper og retter sig efter ingen Ting.
Han anseer sig udi sin Cirkel som en uomskrænket Souverain, efter hvis Villie alting maa
rette og lempe sig. Hvis man nu ikke vil eller kan betragte ham med hans egne Øyne, og
