163
der sig da ey forsone, førend han seer den modvillige og hans Paarørende aldeeles ulyk¬
salig. Men hvo tør knye det ringeste om Hoved=Aarsagen til saa gruesom en Forføl¬
gelse? De Uvedkommende, der viide Sammenhænget, finde ikke deres Regning ved, at
giøre sig Hr. C? til Fiende for andres skyld. Men de Vedkommende maatte giøre sig
vis Regning paa, tillige med Kiolen at miste Huden, hvis de lade sig forlyde dermed.
Kan man vel nu af disse stridige Handeler kunde slutte andet, end at Hr. C? enten maa
have to Slags Siæle eller kun en halv Menniske=Siæl?
Madame D. er en Dame, som man med Sandhed kan give dette Vidnesbyrd,
at hun ey alleene selv er et Mønster paa et dydigt og fornuftig Fruentimmer; men at
hun endog stedse viiser sig nidkiær imod alle Lastefulde; da hun ey alleene med Frimodig¬
hed siger hendes Bekiendtere deres Feyl i Øynene, men endog paa det strengeste holden
hendes Tienestefolk til Dyd og Gudsfrygt. Hvo skulde nu vel kunde troe andet, end
at en saadan dydelskende Dame skulde paa det omhyggeligste opdrage og anføre hendes
Børn til den Dyd, hun selv saa høyt agter? Men man maa med største Forundring see
og erfare det, som er tvertimod. Hun kan ey alleene ikke selv see hendes Børns store
Feyl og Uartigheder; men hun bliver endog dem uforsonligen fiendsk, der udi Velmee¬
nenhed advare hende derom. Hendes Børn have allereede de Aar paa Bagen, at deres
Skiønsomhed er alt moeden nok til at kunde skille Dyder fra Laster. Jkke destoemindre
tilskriver dog Madame D? deres groveste Feyl en barnagtig Uforstandighed. Hun hø¬
rer det med egne Øren; Hun seer det med egne Øyne; Men hun er og bliver, saavidt
hendes Børn angaaer, stok= døv og blind. Kommer hendes Mand, den hun ellers
høyt elsker og ærer, for Skade at tale Børnene et haardt Ord til, søger hun i de første
24 Timer hverken Bord eller Seng med ham; Men skeer det, at han geleider sin Til¬
tale til dem med nogle Riise=Snerter, er hun strax betænkt paa en Skilsmisse=Dom.
Skulde nu vel denne Dames stridige Adfærd kunde have sit Udspring af en og den samme
Menniske-Siæl?
Herr E* er en Cavailler, der udi Omgiængelse med andre paa det nøyeste iagt¬
tager alle Anstændigheds=Regler, og staaer i alle Maader paa den, saa kaldede Point
dHonneur, da han strax bringes i Harnisk ved det allermindste, der kan synes at for¬
nærme hans Rang og Ære. Hvo skulde nu vel kunde forestille sig, at Hr. E*, der
ellers seer saa nøye paa hans Honneur, skulde kunde overtale sig selv til, at søge endog
de allerneedrigste Stæder, for at faae en skiden Lyst styret; ja end det, som meere utroe¬
ligt er, at han skulde drikke Du og sværme heele Nætter igiennem med slette og ringe
Personer i de liderligste Kipper, allene for at kunde faae deres der med sig havende vir¬
kelige eller saa kaldede Kiærester til sin Tieneste, da ikke eller disse hans for lige lang Tiid
havende Du=Brødre ere derudi saa nøye regnende, at de meget meere giøre sig en Ære
af at have Hr. E? til Svoger eller Rival. Jeg bliver af den faste Slutning, at Hr.
E, maa være halv Menniske og halv Fæe.
Mademoiselle F* besidder alle de Egenskaber, der udi et hvert Sælskab kan til¬
veye bringe hende sit eget og det andet Kiøns Høyagtelse. Man sporer og en høy Am¬
bition hos hende; og hun lader sig ey lettelig hendes Fortrin for en Ringere eller Yn¬
gere fratage. Naar enten hendes Over= eller Liige=Mand af det andet Kiøn giver sig den
Frihed at bruge et anstændigt og artigt Skierts med hende, finder hun sig derved i hø¬
peste Grad fornærmet, og hun fordrager aldeeles ikke, at en Mands=Person udi Sæl¬
