164
skaber kommer hende paa 10 Skridt nær. Hvo skulde nu vel vilde lade sig fortælle, at
denne høymodige og strenge Mademoiselle skulde kunde overtale sig til, at hoppe omkring
i Kiøkken og Borger=Stue med hendes Forældres Kudsk og Tienere, ja hvo skulde vel
vilde troe, at hendes høye Ambition kan tillade hende, hellere at holde Sælskab med Ma¬
ren Kniv=Smeds og Kirsten Kiimers, end at følge hendes Forældre, efter Jndbydelse,
til deres Liige= eller Over=Mænd?
Af disse faa Aftegninger paa et og det samme Menniskes stridige Adfærd seer Min
Herre, at jeg ikke uden Grund er falden paa de Tanker, at ligesom der gives Menni¬
sker, hos hvilke intet menniskeligt spores, naar man undtager den blotte Skabning.
Der da og kan gives Mennisker, der enten haver to Slags Siæle, eller kun en halv
Menniske=Siæl. Kiære Hr. Drømmere! belee mig ikke for denne min selsomme Mee¬
ning; men søg hellere ved given Drømme=Leilighed at udføre mig af dette Tvilsmaal.
Jeg er, til behageligst Efterretning, en Aristotelisk=Skildrer, da jeg ikke ved en Per¬
sons Afskildren lader mig nøye med den blotte Legemets Stilling og Anseelse; men søger
endog at kunde med min Pensel exprimere Personens Tilbøyeligheder og Adfærd; des¬
aarsage er jeg heel omhyggelig for at kunde blive en ret Menniske=Kiendere. Hvis Min
Herre af disse faa tilsendte Skilderiere skulde befinde, at jeg allereede nogenleedes forstaae
min Kunst; Beder jeg, De vil tale et got Ord for mig hos Publicum, saasom jeg er
saa vanheldig udi denne min Profezion, at endnu ikke en Eeneste har forlangt at lade
sig afskildre af mig. Skulde der da forekomme Min Herre nogen Liebhaber, der paa
denne Maade vil lade sig afskildre; Behager De at henviise samme til mig Underskrevne,
boende i en Gade, der kuns har Aabning i den ene Ende, da man paa mit udhengende
Skildt seer et Platonisk=Menniske, eller en plukket Hane. Jeg forbliver med al Gien¬
tieneste
Hr. Drømmere.
Deres
tienstforbundne Tienere
Aristotelicus.
jeg et, Mine Herrer og Damer! ingen synderlig Kiendere af Skilderier; Dog
kan jeg, naar jeg seer et Skilderie, nogenleedes skiønne, enten det ligner Originalen
eller ikke; og da disse tilsendte Skilderier, efter min Skiønsomhed, paa det nøyeste Ligne
Mine Herrer og Damer, formeener jeg, at de og bør være udi Eders Eye; Ligesom jeg
og forhaaber, ved denne min Gave at have gjort Eder mig i høyeste Grad forbundne
Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur, J. C. KALL.
