Drømmeren.
Num. 41.
Løverdagen, den 17de Julii 1761.
Hr. Qq* med kiære Brødre og Søstre!
S¬
aa har dog endelig den gode Drømme=Lykke føyet det saa, at jeg ogsaa kan have
den Fornøyelse at giøre min Opvartning hos Eder, Mine Herrer og Damer!
Jeg vil ikke med mange Complimenter og et vidtløftig Præludium sætte Eder i
nogen Slags Mistanke om mit Ærinde, der just angaar Eders ugrundede Mistænkelig¬
hed; men jeg vil alleene i Forveyen udbede mig dette hos Eder, at J tage Bom Ulds
Totterne af Eders Øren, imedens jeg beretter Eder mit Ærinde, paa det J kan høre
saa nøye til, som fornøden giøres.
Jeg drømte, at jeg befandt mig et Sælskab, hvor der var en temmelig Forsamling,
af begge Kiøn. Jeg forefandt det heele Sælskab heel muntert og omgiængeligt, undtagen
en Mands=Person, den jeg ikke kiendte. Dennes Væsen og Udseende kom mig heel for¬
trædeligt for; og jeg ansaae ham som den, der moqverede sig over det heele Sælskab. Jeg
fandt derefter Leilighed at tale med en af Sælskabet udi Eenrum. Jeg udlod mig for
denne med mine Tanker om forberørte Mands=Person. Jeres Dom, svarede han, er
ikke saa ilde grundet, eftersom Folk af denne Mands Carac tere agte sig selv i visse Maa¬
der langt bedre end andre. Jblant de allehaande Feyl, der hænge ved os Mennisker, er
i mine Tanker ingen, der giør et Menniske meere urimelig og latterlig, end Mistænke¬
lighed; og naar jeg siger Jer, at denne Mand er af det mistænkelige Slags, vil Jeres
Forundrig over det indgetogne Væsen, han her udviiser, falde af sig selv.
En Mistænkelig troer ingen ud sig selv. Han anseer ethvert Menniske som den, af
hvilken han formoder sig meere Ondt en Got; og han kan umuelig overtale sig selv til at
dømme efter Kiærlighed om andre. Vel tilstaaer jeg, at man bør være Godtroende med
Forsigtighed; thi Erfarenhed lærer, at der gives saadanne Mennisker, der viide under
en og anden Maske at skiule deres Ondskab, den de hemmeligen udøve imod os. Jeg
tilstaaer og, at man ikke med nogen Føye kan have gode Tanker om de Mennisker, der
ved en eller anden Leilighed have viist i Gierningen, at de ey ere at forlade sig til. Men
Folk af nærværende Mands Caraetere have uden minste Grund alle og enhver mistænkte,
