166.
ja endog dem, der staae i den allernøyeste Forening med dem; Og en saadan ugrundet
Mistænkelighed kan umuelig have Stæd hos andre, end hos Menniske-Hadere, eller hos
dem, der maale alle andre efter deres eget Gemyts og Forholds Beskaffenhed.
En ret Menniske=Ven haaber og troer saalænge vel om alle Mennisker, indtil at no¬
gen ved sit slette Forhold bringer ham til at fatte mindre gode Tanker om sig. Han be¬
tragter ethvert Menniske, han omgaaes med, paa den gode Side, og holder ham for
god, indtil han seer og erfarer Prøver paa det, som er tvertimod. Men en Misanthrop
eller Menniske=Hadere betragter alle Mennisker paa den verste Side. Deels gielder den
blotte Muelighed, at Mennisker, saasom de udi deres naturlige Tilstand ere tilbøyelige
til det Onde, kan henfalde til alle Laster, hos ham som en Virkelighed, at de virkeligen
ere saa onde, som han paa dette Fundament dømmer og troer om dem. Desaarsag er
intet saa ondt, intet saa skammeligt, intet saa needrigt, at han jo formoder sig det af
alle dem, der komme ham nær. Deels formeener han, at et eller fleere Lastefulde Exem¬
pler berettiger ham at skiære alle Mennisker over en Kam. Madame Ak er engang ved
en Tieneste=Pige bleven skildt ved saa meget Smør, som ungeser et Par Skiver=Brød
kande oversmørres med. Desaarsag anseer hun alle Tieneste=Folk for Tyve, og naaler alle
Dørre og Giemmer til, enten hun er hiemme eller ude. Spørger man nu Madame A?
hvorfore hun er saa frygtsom? Svarer hun: Tieneste=Folk duer nu omstunder slet intet
der er aldeeles intet got hos dem enten i den ene Maade eller i en anden; Man kan ey
lade dem være betroede over det ringeste, og saa videre. Var Madame A? en Menniske¬
Ven, søgte hun langt fra ikke, ved saa fattig en Undskyldning at retfærdiggiøre hendes
ugrundede Mistænkelighed; og hun kunde da umuelig overtale sig til at fælde saa haard
og ukierlig en Dom over den tredie Deel af det menniskelige Kiøn. Hr. B? er engang
formedelst hans egen Dumhed og Uforsigtighed bleven tagen ved Næsen af en Optrækkere.
Følgeligen ere nu alle Mennisker udi hans Tanker underfundige og falske, og de, paa
hvis Ærlighed og Reedelighed han forhen har havt de største Beviser, nyde nu den samme
Ret hos ham, som aabenbare bekiendte Skielmer. Men hvad større Beviis paa Misan¬
thropie eller Menniske=Had, end en saadan almindelig U=Kiærligheds Dom? og hvor
stort et Antal finder man vel ikke af deslige Mistænkelige ved idelig Omgang med Men¬
nisker?
Ey mindre ere det Slags Mistænkelige i Tallet, der maale alle andre efter deres
eget Gemyts og Forholds Beskaffenhed. Hr. C? er selv en vældig Jægere efter de Smuk¬
ke af det andet Kiøn; Og saasom han veed med sig selv, at al den Artighed, han beviser et
Fruentimmer, har en slet Hensigt til Grund; Saa tiener den minste Venlighed, han udi
noget Sælskab seer imellem en Mands=Person og et Fruentimmer, ham til et fuldt og fast
Beviis paa en U=Kydskheds Handel. Forsikrer man ham end med dyre Eder, at man
sin Leve Tiid ikke har rørt noget Fruentimmer paa en saadan Maade, slaar han en stor
Latter op, sigende: Saaleedes skal J snakke for Børn, og ikke for mig. Jeg kiender
den menniskelige Natur langt bedre, og jeg veed alt for vel, hvorvidt Uskyldigheden stræk¬
ker sig. Madame D* har kronet, eller jevnlig kroner hendes Mand med Actæons Krone.
Hun kan nu umuelig overtale sig selv til at troe, at andre Koner skulde kunde være mindre
godhiertige imod det andet Kiøn end hun selv er; Desaarsage har hun alle og enhver af
hendes Kiøn mistænkte for enhver Mands=Person, hun seer og hører, de omgaaes med.
Mademoiselle E, har i hendes 14de Aar skildt sig ved en Byrde, den hun ikke kunde
finde sig i, længere at bære paa. Følgeligen er der nu i hendes Tanker ikke en reen Jom¬
