168
med andre, og han kan ikke blevaane noget Sælskab med minste Fornøyelse. Enhver
Mine bliver ham et Anstød. Et hvert Ord, andre tale, der kan have minste Overeens¬
stemmelse med hans Gemyts og Forholds Beskaffenhed, hentyder han paa sig selv, og
tænker at være ham meent. Tale to eller fleere afsides eller sagte med hinanden, tænker
og troer han, at han er deres Mellem=Penge. Er han af det Slags Mistænkelige, der
giøre Slutning fra sig selv, til andre; Veyer han sine Ord ud i Lod og Qvintin, at
ikke det, han taler, skal blive ligesaa vrangt forklaret af andre, som andres Tale bliver
forklaret af ham. Den ugrundede Mistænkelighed hindrer den broderlige Enighed og
Fortrolighed, der burde være imellem Medborgere, og følgeligen betager et borgerlig Sæl¬
skab den vigtigste Deel af al Jordisk Lyksalighed. Ja den ugrundede Mistænkelighed for¬
aarsager end og mange Ulykker og Elendigheder. Man behøver kun at eftersee, hvorlee¬
des det gaar til i et Huus, hvor den ene Ægtefælde har den anden mistænkt. Samme
bedrøvelige Virkning har og Mistænkelighed i de større Societæter. Kort sagt; Mis¬
tænkelighed er en Last, der af alle minst mærkes. Men en opmærksom Tilskuere bliver
dens fordærvende Kraft vaer, og han forbander den af Jorden. - - - Jeg vaagnede.
Mine Herrer og Damer maa have mig undskyldt, hvis J udi denne min Drøm
ikke skulde finde Eder naturlig og livagtig nok afskildrede saasom den hart ad var gaaen
mig i Glemme, da jeg vaagnede. Jmidlertid formoder jeg dog, at Hoved=Lineamenterne
findes derudi, og at J ved første Øye=Kast vil see, at Udkastet ligner Eder. Skulde
Drømme=Lykken forunde mig nogen Fortsettelse af denne Drøm, skal jeg ingenlunde efter¬
lade at opvarte Mine Herrer og Damer dermed; bedende, at J imidlertid vil meene og
dømme saavel om mig, som at jeg med denne min Drøm er Eder velmeenende. Jeg
forbliver &c. &c."
lmprimatur, J. C. KALL.
