171
troe, svarede jeg, at kiære Sviger=Søn ikke meener det saa ilde med Jeres Skienden og
Larmen over ingen Ting; Ligesom jeg og har erfaret, at Mennisker af Jeres Sindelav
besidde i Almindelighed et got Gemyt. Men tillad, kiære Sviger=Søn, at jeg giør
nogle fornødne Anmærkninger over denne Jeres Feyl, for at kunne viise Jer saavel dens
Uanstændighed, som dens slette Følger.
Det, de Franske kalde Esprit Subalterne passer sig aldeeles paa Mennisker af kiære
Sviger=Søns Sindelav. Talemaaden giver egentlig et selapisk og needrigt Gemytte til¬
kiende, og forestiller et kort dog tydelig Begreeb om et Menniske, der ligesom en Selave
staar under sit Sinds og Affecters Bydende i alle Maader, og som ingen Tiid er sig selv
mægtig; Ligesom og Talemaaden vil saa meget sige, at et saadant Gemytte er allene skik¬
ket til at staae under andres Bydende, men ey til at have over andre at befale; thi saa¬
som et Menniske, hvis Sind kan settes i Fyr og Flamme ved den minste Bagatelle,
i ingen Maade kan styre sig selv, men er en bestandig Selave af sine Affecter; Saa er
han og aldeeles uskikket til at have over andre at befale, hvilket den daglige Erfarenhed
giver os Beviiser nok paa i alle Tree Hoved=Stænder. Ja man kan sige om et saadant
Menniske, at han hverken er skikket til at have over andre at befale eller til at ad¬
lyde; da han formedelst sit hidsige og hastige Sind bør staae i Ligning med de Dyr, der
ikke kan styres uden ved Tømme og Bidsel.
J hvor kiærlig og lemfældig man end vil gaae til Verke i sine Domme over et saa¬
dant Menniske; kan man dog ey dømme mildere om ham, end at han, deels maa have
alt for høye Tanker om sig selv, i det han forlanger saa stor en Frygt og Ærbødighed af
andre, at den allerminste Bagatelle, de forsee sig udi imod ham, skal ansees som en
criminel Forbrydelse imod hans bydende Høyhed. Deels maa man dømme, at hans
Sinds Kræfter maa være meget svage, eftersom hans Sind ved den minste Bagatelle
kan sættes i en rasende Bevægelse; og man farer da allerlemfældigst med ham, naar man
setter ham i Ligning med et drukken Menniske, hvilken alle Ting ere i Veyen; eller og
maaskee beqvemmeligere med et Barn, der formedelst Mangel paa Forstand ikke kan finde
sig i det allermindste, der ikke er efter dets Sind, at det jo strax græder, og lader en
heftig Forbittrelse see. Deels maa man og dømme, at et saadant Menniske besidder et
needrigt Gemyt, i det han agter de minste Bagateller, der gaar ham imod, saa høyt,
at de fortiene, at hans Sinds Kræfter, der ere ham givne til høye og vigtige Ting,
derudover bør bringes i Uorden, ja martres og svækkes ved en saa ofte underkastet Ær¬
grelse og Forbittrelse. Forlad mig, kiære Sviger=Søn, at jeg, for at kunne, om mue¬
ligt er, overbeviise Jer om Jeres hastige Sinds Uanstændighed, saa aabenhiertig legger
Jer de Kilder for Øyen, hvoraf denne Jeres Feyl synes at have sit Udspring, da jeg
dog af Ømhed for Jeres Emfindtlighed har gaaet et og andet forbie, der maaskee maatte
have faldet Jer alt for bidende. Dette maa jeg dog erindre, at et Menniske, hvis Sind kan
settes i Fyr og Flamme over Ting af aldeeles ingen Betydenhed, viser tydelig, at han ey er sig
selv mægtig, og følgelig er man nødsaget til at ansee ham, enten som et drukken Menniske,
eller som en, der ey er saa aldeeles rigtig i Hovedet, eller som et Barn. Men jeg haaber, at
kiære Sviger=Søn har alt for høye Tanker om sig selv, at J skulde ville ansees for nogen af
Deelene. Jeg haaber og, at kiære Sviger=Søn, uden min Erindring, selv indseer, hvor
lidet det anstaae et Menniske, der er ved sin fulde Forstand og som er kommen til en moeden Al¬
der, at han vil lade sit Sind bringes i en rasende Bevægelse ved Ting af ingen Betydenhed,
da man jo deraf maa dømme, at han besidder liden eller ingen Forstand, og altsaa uværdig til
at beklæde noget Embede eller at være en Huus=Fader; thi et Menniske, der gaar frem efter
Forstand og Overlæg, legger ingen Tiid Mærke til Bagateller; langt mindre agter han dem
den Møye værd, at han skulde vredes og forbittres derover.
