Anti=Drømmeren.
Num. 1.
Tirsdagen, den 18de Sept. 1759.
Etiam inter joca insinuatur objurgatio.
N¬
aar jeg, mine Læsere! i Dag fremstiller mig paa Skuepladsen, under
Navn af Anti=Drømmeren, beder jeg, De ey vil ansee mig, som
den, der agter at gaae Drømmeren i Møde, som en Fiende eller
Modstandere, da jeg meget meere med vedbørlig Høyagtelse tilstaaer Ham
Fortrinet, og erklærer, at jeg ingen Tid, saavidt dette vores fælles Haand¬
verk angaae, skal findes at være ham imod, uden i dette at jeg agter, saavidt
det kan gielde, at undskylde mine Medborgeres Feyl, og at viise, at de af
dem, der paa den ene Side ere skadelige Lemmer udi det Borgerlige Selskab,
kan paa den anden Side have deres Nytte, i Henseende til andre.
Jeg har stedse anseet det, som en ufordragelig Feyl hos Satiriske Skri¬
bentere, (min Medbroder, Drømmeren, ufornærmet) at de allene fore¬
stille deres Medborgere paa den onde Side; hvorved de dog ikke fornærmer
nogen høyere, end sig selv; thi med hvad Fornøyelse skulde jeg vel vilde
give mine Penge ud for deres Skrifter eller Ugeblade, for derudi at see mig
selv igiennemhegled? Og kunde jeg endda biefalde deres daarlige Foreta¬
gende, hvis de alene befattede sig med Folk af de needrige Stænder, for at
fornøye dem af en høyere Stand, for hvilke de Ringe og Fattige ellers maa
tiene til Fier=Bolte og Abespil. Dog kunde maaskee Aftrækken endda kun
blive maadelig, hvis disse hellere læse deslige Skrifter i et fremmed Sprog,
som de dog have Møye med at kunde forstaae, end udi et Sprog, som man
paa sin Hidreise her til Staden neppe kan veyleede sig længere med, end til
Walbye=Bakke.
