Anti=Drømmeren.
Num. 2.
Tirsdagen, den 25de Sept. 1759.
Hrrr A.
D¬
a uduelige og dovne Borgere ikke udgiør den minste Deel af det Bor¬
gerlige Selskabs Lemmer, og min Herre, formedelst Deres Stand,
og Værdighed, ikke bør have det neederste Stæd iblant disse; Saa
aflegger jeg med billighed, efter Drømmerens Anviisning, min første Op¬
vartnings=Besøgelse hos Dem. Og, uagtet jeg lettelig kan forestille mig, at
min Medbroder, Drømmeren, saaledes har banet Veyen for mig, at en
Besøgelse af en Person, under mit Navn, ikke vil være min Herre synderlig
behagelig; haaber jeg dog, at blive min Herre saa meget meere velkommen,
som at jeg allerede udi mit første Blad har erklæret, at jeg drømmer saavel
om Dem, som om alle andre Dag-Drømmere, tvertimod Drømmeren.
Der Drømmerens Skrivelse til min Herre kom mig udi Drømme for
Øyen, kunde jeg, endskient jeg var Lys vaagen, ikke andet, end sættes i Be¬
vægelse over hans Dumdristighed, i at bebreide min Herre Deres Uduelighed
og Magelighed Og anseer jeg denne hans Forseelse saa meget meere formaste¬
lig, som at man bør have den Undseelse for min Herres Stand og Værdighed,
at man ikke kan see Deres Feyl, i hvor store og kiendelige de end maatte være.
Med Forundring seer jeg af Drømmerens Skrivelse, at han staaer i
Tvivl om, med hvad Fortieneste min Herre beklæder den Post, De er bleven
sadt paa. Den gode Drømmere har vel umueligt ikke selv indseet, at han
med dette sit Tvivlsmaal vilde røbe sin store Vankundighed i Befordrings¬
Sager. Har ikke m. H. havt berømmelige Forfædre? Har ikke min Herres
sal. Hr. Fader gjort sig berømmelig ved kiendelige Fortienester imod det Bor¬
gerlige Selskab? Staaer nu den Sætning fast, at et god Træ kan ikke
bære raaden Frugt; hvor skulde da gel, uden Drømmeren alene, staae;i
