6
Tvivl om, at m. H. jo er værdig til de vigtige Poster, De beklæder? Og
da Drømmeren, efter egen Tilstaaelse, veed, at min Herre besidder anseelige
Midler; saa maa han jo være seende blind, naar han ikke kan see min Herres
Fortienester? Hos en Mand, der har braf Penge finder man alletider For¬
stand, Dygtighed og andre Fortienester; og har jeg endnu ikke kiendt nogen
Metaphysicus, i hvor subtil han end har været, der har skilt Fortienester fra
Penge.
Naar Drømmeren fremdeeles bebreider m. H. dette, at De, saa got som
er sprungen af Ammestuen i Brudesengen; røber han derved sit synderlige
Begreb om Ægtestanden. Bør ikke Verdens Formeerelse, efter Stifterens
Anordning, være Hoved=Øyemeedet ved alle Ægteskaber? Altsaa maatte
man vel spørge den gode Drømmere, med hvad Grund han kan legge m. H.
eller nogen anden det til Last, at de gifter sig i de Aar, da de finder sig best i
Stand til at opfylde Ægteskabets Hovedpligt? Thi at en Mandsperson, efter
endeels Mening, ikke kunde tage sig en Kone, førend han havde de Aar, at
han med Forstand kunde forestaae et Huus, kunde vel have sin store Nytte;
men da jeg ikke troer, at Drømmeren kan vise os denne Artikel indført i Æg¬
testands Stifterens Anordning; saa kan denne hans Bebreidelse aldeeles ikke
fornærme min Herres Brudeseng; da m. H. meget meere kan stoppe Munden
paa Drømmeren med dette, at der neppe er bleven nogen yngere gift, end
den allerførste Ægtemand, nemlig Adam, der neppe var kommen ind i Ver¬
den, førend han sik sig en Kone.
Fremdeeles maatte jeg vel vide, hvad Drømmeren vil sige med denne An¬
mærkning: At saasom m. H. haver et Hoved uden Hierne, saa maa De udi Deres
Embeds Forretninger betiene Dem af en andens. Skulde han have antegnet
dette som en Last hos m. H. anseer jeg det meget meere for en Dyd, at da m. H.
ikke selv besidder den fornødne Dygtighed og Jndsigt i de Embeder, Dem er be¬
troet, De da betiener Dem af en dygtig Fuldmægtig, paa det at samme forsvarli¬
gen kan blive beopagtede. Og skulde der end, formedelst Dennes egennyttige
Duelighed, blive nogen Forseelse begaaen; Er Skylden aldeeles ikke paa min
Herres Side, om De end maa staae til Ansvar derfor, saasom m. H. baade er
uvidende derom, siden De intet befatter Dem med deres Embeder; saa og for¬
nemmelig, fordi m. H. lidet eller intet forstaaer dem paa, hvad der kan være ret
eller kroget gjort udi Deres Embeder. Men skulde end Drømmeren med den¬
ne Anmærkning vilde vise m. H. Uværdighed til de anfortroede Embeder; da
vil jeg spørge ham: At naar et fiirbeenet Asen, der overalt var bedækket med
broderede Klæder, og belæstet med 2de Pengeposer, kunde fordum blive ud¬
raabt som udnævnt Borgemester til følgende Aar i Rom; om da ikke min
Herre, der, saavidt jeg kan see, er et Menneske, skulde kunde være ligesaa
værdig til de Embeder, De beklæder, om de end i saa Maade ikke havde
meere i Hovedet, end hiin Asen?
