7
Med samme Skiønsomhed Drømmeren har anmerket min Herres liden
Forstand og Dygtighed til Deres anbetroede Embeder; med den samme Skiøn¬
somhed antegner han og dette som en Last hos m. H., at de sielden eller ingen Tid
giver Audience til Vedkommende, men henviser dem til Deres Hofmester eller
Fuldmægtig. Men jeg anseer dette tvextimod meget meere for en stor Forsig¬
tighed hos min Herre; thi som der undertiden gives saadanne Gemytter, der
alene spørge sig fore, for at føle, om man har Haar paa Tænderne; og m. H.
kunde, vel mueligt, just ikke paa den Tid have noget fornuftig og grundig
Svar ved Haanden; saa handler m. H. meget forsigtig derudi, at de ikke ind¬
lader Dem i Samtale med nogen paa Deres Embeders vegne, men henviser
dem til den, hvis Forstand m. H. har leyed, nemlig, til Deres Fuldmægtig.
Og da Leye er i lige lang Tid det samme som Eye; saa bør dennes Forstand,
ansees som min Herres egen, og Vedkommende bør antage, hvad Deres
Fuldmægtig med Fornuft og Grundighed beslutter og svarer, som noget han
ikke har af sig selv, men af min Herre.
Naar Drømmeren fremdeeles antegner m. H. store Ladhed og Magelig¬
hed som en Last; røber han derved sin liden Jndsigt i de Pligter, et Menneske
er sig selv skyldig. At jo mangen en Embedsmand, formedelst de i Embedet
indløbne Fortrædeligheder og Bryderier, saavelsom ved det behørige Hoved¬
brud, og efter Omstændighederne aarvagne og møysomme Arbeide, har sadt
sin Helbred til, er en Sandhed, som Drømmeren vel maa tilstaae mig. Men
om end en Embedsmand, som dog ikke vel er mueligt, kan undgaae Fortræde¬
ligheder og Bryderier; saa kan han dog, ved at legge sit Hoved i Blød for de
Ting, der angaae hans Embede, svække sin Helbred. Den naturl. Complexion,
saavel i Henseende til Sindet og Hiernen, som til Legemet, kan være svagere hos
et Menneske, end hos et andet. Desaarsage seer man, naar To med lige Fliid
og Stræbsomhed arbeide udi et og det samme, hvortil Sindets og Hiernens Kræf¬
ter skal bruges, at den Eenes Helbred er bleven svækket derved, naar den anden
derimod befinder sig lige hurtig; Ligesom man og af samme Aarsag finder iblant
de Studerende mangen en blegsnudet Skranting. Som nu da baade Natu¬
rens og den aabenbarede Lov paalegger ethvert Menneske, at han, saa meget
ham vitterligt og mueligt er, skal vogte sig for alt det, der kan svække hans
Helbred, og ethvert Menneske, efter Formodning, kiender selv bædst sin na¬
turlige Complexion; saa vil m. H. ikke befatte sig det ringeste med Deres an¬
fortroede Embeder, at de ikke, formedelst indløbende Fortrædeligheder, og ved
at legge Deres Hoved i Blød for de Ting, der angaae Deres Embeder, med
Villie og Vidende skulle svække Deres Helbred; og altsaa seer jeg ikke, med hvad
Føye Drømmeren har vildet bebreide m. H. Deres store Ladhed og Magelighed,
i sær, da den har een af m. H. Hovedpligter imod sig selv til Grund.
Men Bladet vil ey tillade, at jeg, som jeg dog kunde, kan udpine fleere
Dyder af de øvrige Poster, som Drømmeren legger m. H. til Last. Nok er det,
