10
gamle Ordsprog: Dersom nogen ikke kiender alt sit eget Væsen, kan man
kiende af hans Stalbrødre, heraf slutte, at m. H. er en Løgnere og et falskt
Menneske. Men hvor ofte skeer det ikke, at en god Mand maa formedelst
fælles Forretninger omgaaes med slette Personer, og da Løgn og Falskhed ere,
efter Drømmerens Beretning, min Herres Raadgivere; saa seer man jo klar¬
lig deraf, at m. H., formedelst visse Anslag, hvilke De ved Sandhed og Ær¬
lighed ikke kan faae udførte, er nødsaget til at betiene Dem af disse 2de slette
Personers Bistand. Men skulde nu Drømmeren være saa blind, at han ik¬
ke kan indsee denne Undskyldnings Rigtighed; vil jeg, for meere Tydelig¬
heds Skyld, endnu gaae Sagen nærmere. Alle Mennesker ere jo, efter
Skriftens Vidnesbyrd, Løgnere; og da det er heel vanskeligt og rart, at en
Mand, der vil fare med Sandhed, og som udi alt sit Forhold vil gaae ærlig
og oprigtig frem, kan i vore deylige og fine Tider begaae sig; Saa bliver
det jo en Fornødenhed paa m. H. Side, at De maa være en Løgnere, saa¬
vidt De er et Menneske, og at De, om De ellers skal kunde begaae Dem
iblant andre Ræve og Slanger, maa sette al Ærlighed og Redelighed
tilside.
Naar Drømmeren fremdeles melder, at Kierlighed til Næsten er
aldeles udjaget af m. H. Bryst, og at Misundelse, Egennytte og
andre Ukierligheds Øvelser haver reent bemestret sig Deres Hierte;
Da meener jeg, det kan være nok sagt til m. H. Forsvar, at naar Kierlig¬
hed til Næsten, efter Drømmerens eget Vidnesbyrd udi hans første Blad,
er dreven i Landflygtighed, hvorledes torde den da vel lade sig indfinde hos
m. H.? Men skulde den fordrevne Kierlighed udi m. H. levende Live blive
kaldt tilbage igien, og den bliver almindeligt hos alle vore Medborgere, kan
den gode Drømmere sikkert forlade sig til, at m. H. bliver en meere kierlig
Mand imod sine Medborgere.
At m. H., efter Drømmerens videre Beretning, har ved Bagvaskel¬
se, Pretuderie, og ved at lade sig bruge som Spion, gior det før¬
ste Trin til Deres Opkomst og Værdighed; er vel just ikke en af de
røsværdigste Maader at giøre sin Lykke paa. Men da det paaligger et hvert
Menneske som en Pligt, den har ikke, uden at forsynde sig imod sig selv,
kan efterlade, nemlig paa alle muelige Maader, (de lovlige vil just ikke al¬
letider slaae an) at befordre sin Velfærd og Tilstands Forbedring, og m. H.
maaskee paa den Tid ingen andre Fortienester har havt, hvorved De kun
de see sig forfremmet; men har derhos seet, at denne var den gienneste og
mueligste Maade for Dem, at kunde giøre Deres Lykke paa; Saa kan m.
H. gierne undskyldes dermed, at De ingen anden muelig Udvey saae til
Deres Forfremmelse; ja m. H. kan end og til Deres ydermeere Forsvar be¬
