12
Tunge ikke sparer ham, som den sielden giør, saa drives han derved til at
vise alt fleere og fleere Prøver paa sin Dyd, og at jage efter en høyere Grad
i sit levnets Ustraffelighed. Hvo seer da vel ikke, at m. H. tillige med an¬
dre Baqvaskere have deres besynderlige Nytte i Republiqven.
Hvo skulde vel ligeledes vilde negte m. H. den Nytte, som Deres mis¬
undelige Gemytte og andres Efterstræbelse fører med sig? Ere ikke de Mis¬
undere og Efterstræbere, som en og anden brav Embeds=Mand veed, han
har, ligesom en Spore, der driver ham til at bruge des større Forsigtighed
udi sine Forretninger, og en Opmuntring til at vise alt større og større Prø¬
ver paa sin Dygtighed, Flid og Troskab udi Embedet? Jeg kunde endnu
haver udi en Republiqve. Jeg kunde vise, at saa mange Misundere der
til m. H. Forsvar, videre udføre den Nytte, Misundelse og Efterstræbelse
findes, saa mange Ære=Støtter have vi og opreyste for de gode, duelige og
dygtige Borgere iblant os. Men da jeg meener; at Læseren kan have Snak
nok for 2 Skilling udi det, som allerede er sagt til m. H. Undskyldning og
Forsvar; vil jeg alene til Slutning melde dette, at omendskiønt jeg ikke, uden
at være alt for partisk; kan sige, at den Nytte, som m. H. ildesindede For¬
hold imod Deres Medborgere føre med sig, kan veye op imod den Skade og
det Onde, som samme tilfører det almindelige Væsen, saa er det mig nok,
om m. H. ellers kan være tient dermed, at jeg har gotgjort, at m. H. tillige
med alle andre Bagvaskere, Misundere, og Efterstræbere have, i hvor sto¬
re Afskum de end ere, deres besynderlige Nytte i det borgerlige Selskab;
hvormed m. H. og, ifald Dem saa behager, kan pukke imod min Medbro¬
der, Drømmeren. Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur. C. HORREBOV.
