14
et maadeligt Menneske=Begreb, og som efter megen Møye, megen Tid og
Underviisning vel kan fatte en Konst eller Videnskab, men ere for Resten
ikke i Stand til at kunde opdage noget, som er nyt eller som kan tiene til de
gamle Tings Forbædrelse. Til den tredie Classe henfører han dem, imod
hvilken Naturen viiser sig som en Stifmoder, hos hvilke Naturens Gaver
ere faa og ringe, og Sinds og hvis Hiernes Krafter ere alt for svage til at
kunde paatage sig de Ting, der udfordre Begreb og Forstand, men ere alene
skikkede til de Forretninger, hvortil alene behøves Legemets Kræfter, eller
visse Lemmers fornødne Brug.
Da jeg nu, efter den Afbildning, jeg af Drømmerens Skrivelse har
giort mig om min Herres Egenskaber, ikke skiønner rettere, end at min
Herre jo kan henføres til den første af ovenmeldte trende Classer, og samme
Skribent ey alene siger, at disse ere den fineste og beste Deel af det menne¬
skelige Kiøn, men han end og legger dette til, at man kunde have Aarsag,
at ønske dem Udødelighed; Saa seer jeg ikke eller rettere med de Øyne,
jeg nu vil see med, end at jo min Herre bør have en særdeles Roes for De¬
res rare Forstand og Kløgtighed, det er, for Deres Hiernes overflødige
Frugtbarhed paa saa uendelige mange nye Forslag. Jkke heller seer jeg,
hvorledes man vil laste dette hos min Herre, at de ved deres idelige Forslag
har befordret Deres Opkomst; thi lad være, De samme, efter Drømme¬
rens Sigende, have været egennyttige, (men hvilke Forslag kan ikke kaldes
saa?) meener jeg dog, at min Herres Forfremmelse, den De ved disse De¬
res Fortienester har tillusket Dem, kan i alle Maader være ligesaa roesvær¬
dig, som den, man kan nyde enten formedelst sin Fødsel, eller sine Penge,
eller ved et Giftermaal, og andre deslige Maader.
Min Herre, der sluttelig i saa Maade ingen Stoicus er, at De ey
har vildet lade Deres Forfremmelse beroe paa en Hændelse, har, i Følge
det gamle Ordsprog: Enhver er Smed til sin egen Lykke; har som en paa¬
passende Smed smiddet, imedens Jernet var varmt, det er, imedens min
Herres Medborgere, efter Drømmerens Beretning, vare misfornøyede
med de gamle Indretninger udi det Borgerlige Selskab, og deres Stats¬
Begreb, der skulde undersøge min Herres Forslag, var indvirret i en Jster¬
Hinde. Er det nu, efter Ordsprøget, tilladt, at være Tyv i sin egen Næ¬
ring? saa seer jeg ikke, at min Herres egennyttige Forslag, eller den For¬
fremmelse, som min Herre ved samme har erlanget, kan saa meget legges
min Herre til Last, som den, der ønskede Forandring ved de gamle Jnd¬
retninger, saavelsom dem, der paa den Tid ingen Øyne havde til at kunde
iginnemsee min Herres opstillede Perspectiv, overstrøgen med den sædvanlige
Skattering af en patriotisk Kierlighed og Omhyggelighed, der giør den aller¬
deyligste Virkning i svage Øyne.
