19
hed? Ja monne Bylder, Blegner og andet Udslæt paa hans Legeme,
der giøre Legemet i lige lang Tid svagt, ikke ogsaa kan have deres Nytte?
Jeg haaber, at Drømmeren, uden nogen min Forklaring og Hentydning
heraf paa et Stats=Legeme, vil meer end noksom herved finde sig slagen.
De nyere Philosophi vil gotgiøre, at just de adskillige Ufuldkommen¬
heder i Verden, naar de betragtes i deres Sammenhæng med det gandske
Legeme, giøre den største Deel til Verdens Fuldkommenhed. Ere Drøm¬
merens Øyne saa klare, at han kan indsee denne Sætnings Rigtighed; til¬
staaer han mig vel og, at en Tings Fuldkommenhed, der er sammensat af
adskillige Deele, bestaaer derudi, at ikke alle dens Deele ere af lige Styr¬
ke. Jeg meener, at det menneskelige Selskabs Vedligeholdelse befordres
ikke bædre, end naar det bestaaer af adskillige Slags Lemmer, nogle stær¬
ke, nogle svage. Men hvor ofte see vi ikke, at de Lemmer, der synes meest
svage, blive de bædste Reedskaber, der tiene til at understøtte det menneske¬
lige Selskab? Vare alle Lemmer paa et Stats=Legeme af lige Rang og
Anseelse, af lige gode Vilkor og Formaaenhed, hvor stor en Uorden vilde
vel ikke denne Liighed foraarsage? Ligeledes vilde det og vel gaae, hvis
alle dets Lemmer besadde lige Kyndighed og Duelighed, lige Forstand og
Vittighed. Hvad meene J nu vel, mine Herrer, at Drømmeren skul¬
de kunde have at indvende imod denne min indviklede Procedure? Saa¬
ledes procederer jeg alletider, naar jeg har med Drømmere at giøre; og
jeg bliver venteligt ikke den første Advocat, der ved saadan Leilighed har
vundet sine Principalers lige rigtige Sag.
Fremstiller Eder nu, mine Herrer, med denne Act for Minos, de
Dødes Regent og Dommere. Jeg indstevner paa Eders Vegne Contra¬
parten, Drømmeren tillige at møde. Drømmeren, som, efter For¬
modning, intet videre har at kunde anføre til sit Forsvar, tier ganske stille.
Jeg derimod bliver ved at fortsette min Procedure. Jeg siger: Naar J,
mine gode Herrer, ved Eders indleverede Ansøgninger tilstoede; at J vare
udygtige, og følgeligen uværdige til de omsøgte Embeder, som J og, imel¬
lem os sagt, ere; da skeede saadant af lutter Ydmyghed og Bluefærdig¬
hed, saasom J syntes det ikke kunde skikke sig, at J skulde rose Eder selv:
Ligesom J og ansaae det for en alt for stor Dumdristighed formedelst Eders
egne Meriter at vilde forlange nogen Forfremmelse af hans underjordiske
Majestæt, men at J forhaabede den af blotte Naade og Barmhiertighed;
da J derimod, ifald saa skeede, lover, at vilde blive ligesaa nøyeseende paa
de anbetroede Embeders Bæste, som at Minos havde seet vel til for det
almindelige Bæste, ved at skienke Eder dem. Derpaa setter jeg i Rette
paa Eders Contrapart, Drømmeren, at han formedelst denne sin For¬
gribelse imod Eders Udueligheder og Uværdigheder bør sin Leve Tid ar¬
beyde udi et Embede, som J med alle Eders samlede Kræfter og Forstand,
ikke ere i Stand til at kunde forestaae - -
