Anti=Drømmeren.
Num. 6.
Tirsdagen, den 23de Octob. 1759.
Hrrr E.
J¬
eg har vel, min Herre! paataget mig, æt vilde tale mine Medbor¬
geres Sag til det Bæste med Deres Contrapart, Drømmeren,;
og da De, m. H.! er een af dem, som Drømmeren antegner iblant
Republiqvens skadelige Lemmer, skulde jeg og, efter Kierligheds Pligt,
undskylde de Laster, Drømmeren tillegger Dem; men jeg seer ikke, at m.
H. behøver mit Forsvar, siden jeg finder saa mange Dyder hos Dem, at
jeg ey noksom kan forundre mig over, hvorledes at Drømmeren har vildet
antegne Dem iblant de Lastefulde.
Efter Drømmerens Beretning seer jeg, at m. H. er en bemidlet Mand;
og dette kunde være alt nok sagt, til at bevise, at m. H. har Dyder nok:
Men ey nok til min Herres Berømmelse, at De har Midler; men jeg seer
og, at m. H. i Henseende til Deres Afholdenhed, Tarvelighed, og Spar¬
sommelighed aldeeles fornegter de samme, og lever som De aldeles ingen
Midler havde: Og hvo vil negte, at jo dette er en Dyd, hvis Mangel hos
en stor Deel andre bemidlede fører dem paa adskillige lastværdige og skade¬
lige Afveye. Et Menneske, der har Evne og Leilighed til at kunde søle sig
i Vellyster, fortiener med saa meget større Grund det øverste Sted paa de
Dydiges Liste, naar han afholder sig derfra. Men hvor har vel en større
og nærmere Leilighed til at forfalde til Uordentligheder; end den, der har
brav Penge. En Fattig maa ofte imod sin Villie være dydig, just fordi han
ingen Penge har til at kunde sette de Laster i Verk for, han er tilbøyelig til.
Hvo skulde da vel, uden Drømmeren alene, vilde negte, at jo m. H. er
en dydig Mand?
