22
Af den Afridsning, Drømmeren udi hans Skrivelse giver mig paa
m. H., finder jeg ikke mindste Spor til de Uordentligheder; hvortil Rigdom
pleyer at give mange Anledninger. Mange af de bemidlede leve i Fraad¬
serie, Pragt, og Overdaadighed. M. H. lever derimod saa tarvelig, som
en Slave, hvis sædvanlige Kost er de fleeste Tider tørt Brød og en Drik
kolt Vand. Mange af de bemidlede stinke af Hoffærdighed, og leve i en
bestandig Ørkesløshed og Ladhed. M. H. derimod er ydmyg og fornedrer
sig saa dybt, at De ikke engang undseer Dem ved at paatage sig det ne¬
drigste Arbeide. Mange af de bemidlede ødelegge sig selv ved idelige og
overdaadige Tracteringer. M. H. har derimod saa stor en Afskye for dette,
at De endog udelukker Deres Kone fra alle Ting, naar De gaaer ud, paa
det hun ikke skal have noget at tractere hendes Visiter med.
Men hvor vidtløftig maatte jeg vel ikke blive, hvis jeg her skulde op¬
regne alle de Dyder, jeg nu seer hos m. H? Ja jeg maatte vel ogsaa giø¬
re m. H. skamrød, hvis jeg vilde rose Dem saa meget i Øynene. Jeg er
just ikke af det Slags Folk, der med mange Ord kan udføre en Berømmel¬
ses Tale; men den Liighed, min Herres Huusholdning og Levemaade har
med min, giør mig her saa veltalende og overflødig paa Ord, at jeg kunde
blive ved fra nu af og indtil i Morgen Aften at tale til min Herres Berøm¬
melse. Jeg lader mig de fleeste Dage nøye med meget mavre og sultne
Maaltider, og er derhos min egen Kok. M. H. giør ligesaa. Jeg neg¬
ter mig selv mangen en Forlystelse og Fornøyelse. M. H. ligesaa. Jeg
forbander al Ødselhed og Overdaadighed, og er nensom om det jeg har
M. H. ligesaa. Nu troer jeg om mig selv, at jeg formedelst denne min
Levemaade er et meget dydig Menneske; men m. H. fortiener dog et langt
høyere Sted paa de dydiges Liste, end jegt; thi ligesom det aldeeles ikke er
nogen Dyd hos en Maalløs, at han ey skielder godt Folk ud; eller hos en
Castrat, at han ikke, som andre Bye=Tyre, jevnlig forskaffer den privile¬
gerede Jordemoer en Skillings Fortieneste; Saa kan det ikke heller regnes
mig, som en Fattig, til saa stor Dyd, at jeg lever saa tarvelig og sparsom¬
melig; thi dersom jeg eyede min Herres Midler, levede jeg, maaskee! ikke
saa sulten og gnieragtig, som jeg nu giør. Men hos m. H. kan det kaldes
en Dyd, at da De har Midler, De dog lever et haardt og luusagtig Lev¬
net. Og altsaa bliver da Forskiellen paa min Herres og min Dydighed
denne. Jeg lader mig nøye med mavre og sultne Maaltider, fordi jeg ikke
kan have dem bedre. Men m. H., fordi De ikke vil have dem bædre. Jeg
negter mig selv mangen en Forlystelse og Fornøyelse, fordi jeg ingen Penge
har at kunde nyde dem for. Men m. H., fordi De veed at kunde anvende
Deres Penge noget bædre. Jeg forbander al Ødselhed og Overdaadighed,
fordi jeg intet har at kunde være ødsel og overdaadig med. Men m. H.,
fordi De hellere mister en af Deres Øyensteene end en Skilling. Kort sagt:
