21
Jeg maa, imod min Villie, af Fornødenhed giøre en Dyd. M. H. der¬
imod, øver Tarvelighed, Maadelighed, og Sparsommelighed i høyeste
Grad med Deres gode Villie.
Disse saa besynderlige Dyder hos m. H. vil Drømmeren kalde Nidsk¬
hed, Karrighed og Gnieragtighed. Saa ilde dømmende er Verden. Men
jeg skal paa min Herres Vegne overbevise den gode Drømmere om, at det
har sig langt anderledes; m. H. vil hellere formedelst Sult see ud som et
Been=Rad, end at De ved formegen Spiise skulde svække Deres Helbred.
M. H. vil hellere gaae i en grov og gammeldags Klædning, end at De
skulde give dem af de høyere Classer Anledning til at skumle over en Stats
og Prægtighed, som de formeene, alene at tilkomme dem. M. H. vil hel¬
lere, at Deres Børn skal gaae halv nøgne eller i gamle Pialter, end at
de fra Barns Been af skulde vænnes til Stats og Overdaadighed. M.
H. vil hellere underkaste Dem selv en Gaardskarls Arbeide og Forretning,
end at De formedelst Ørkesløshed og ledige Dage skulde samle sig Skiørbug,
eller andre Sygdomme; Og har man saa meget meere til at troe, at det¬
te har sig saaledes, som at man har min Herres eget tilforladelige Vidnes¬
byrd herom; ja m. H. er herudi saa meget meere roesværdig, saasom De
af Kierlighed til Deres trængende Medborgere selv lever saa haardt og usselt
et Liv, paa det m. H. kan have en Daler i Baghaanden at hielpe andre med,
naar De nødes til at søge hen til Aagerkarle.
Til den Ende har m. H. fra Begyndelsen af sparet paa Skillingen, og
søgt paa alle Slags Maader at forøge den liden Capital, De havde at be¬
gynde med. Til den Ende lugte de m. H. omkring i alle Kroge for at finde
en bemidlet Brud. Og til den Ende indskrenker m. H. Deres Huushold¬
ning og Udgifter paa det allerknappeste. Men see! her yttrer Drømmeren
sig atter med sit ilde dømmende Sindelaug. Han anseer det som en Gier¬
righed hos m. H., at De paa alle muelige Maader søger at forøge Deres
Capitaler. Ja han undseer sig end ikke ved, at kalde m. H. en Skindere,
en Blod=Jgle eller Blod=Suere, fordi m. H. er saa kierlig og tienstagtig
at hielpe Deres trængende Medborgere med en Sum Penge imod 12 a 15
pro Cento, og fordi m. H. ved Vexel eller Pante-Obligationers Fornyelse,
forhøyer Renterne, og tager en Douceur oven i Kiøbet for Deres Tienst¬
færdighed. Men jeg maatte vel paa min Herres Vegne spørger den gode
Drømmere, hvor det staaer skreven, at m. H. skal enten laane ham eller
nogen anden sine Penge omsonst? J sær, da m. H. har ingen anden
Næring eller Leve=Brød, end at De maa leve af Deres Renter. M. H.
er af Profession en Aagerkarl; og da det borgerlige Selskabs Lemmer af
denne Profession intet privilegeret Laug have, meener jeg, at m. H. aldee¬
les upaatalt kan giøre sig denne sin Profession saa nyttig som de veed. Vil
Drømmeren sige, at m. H. burdte lade sig nøye med de tilladte aarlige Ren¬
