26
Eder kiendelige for den heele Verden; skal jeg dog, som en besynderlig
Kunstmalere, anvende al min Kunst paa, at faae Eders Masque over¬
strøgne med Uskyldigheds og Fornødenheds Farver.
Hvilken af alle Slags Forlystelser kan vel, efter Anseelse, være uskyl¬
digere end denne, at en Mandsperson forklæder sig i en Fruentimmer=Dragt,
og et Fruentimmer i en Mandsdragt? Kunsten er alene denne, at man
under denne Forstillelse veed at skikke og opføre sig efter Dragtens Beskaf¬
fenhed, at man ey skal blive røbet. Men hvo vil vel sige, at en saadan
forklæd Mandsperson eller Fruentimmer vil ved denne paatagne unaturlige
Dragt bestandig fornegte sit Kiøn? da Øyemeedet er alene en Slags Forly¬
stelse, man herudi søger for sig selv og andre Medvidende; anseet, man
vel og ved samme Leilighed kan faae eet og andet sadt i Verk, som man
ellers i sin naturlige Dragt ikke uden megen Hazard og Vanskelighed kunde
finde Leilighed til. Ligeledes og, naar J, mine Herrer og Damer! have
iført Eder de af Drømmeren anførte unaturlige Dragter, er det venteligt
alene skeet, fordi J har fundet en Slags Fornøyelse i, at kunde sette andre
Briller paa Næsen; men ey, som J og have viist, for at aflegge Eders
egen naturlige Gestalt, den J under de paatagne unaturlige Dragter ingen
Tid vilde fornegte. Forseelsen har alene været, at J ikke have vidst at skik¬
ke og opføre Jer ret udi disse ubevante Dragter; og altsaa har det været
Drømmeren ligesaa let at kunde demasquere Eder, som at en Abekat er
ket at kiende, om han end har en Fløyels Klædning paa. Jmidlertid er
dog denne Eders Forstillelse uskyldig; og Uskyldigheden bliver desmeere
kiendelig, naar man betragter dette, at Beskiemmelsen og Fordeelene ved
dette Eders forstilte Væsen strekke sig alene til Eder selv; men Skaden, som
maatte flyde deraf, bør tilskrives dem, der lade sig indtage af Eders for¬
stilte Væsen, og antage et Skin for Virkelighed.
Med samme Grund vil jeg fremdeeles overstryge Eders Masquer med
Fornødenheds Farver. Erfarenhed viser jo, at end og de, der selv ingen
Elskere ere af Dyder, have dog en Afskye før de Lastefulde. En Husbond,
eller Madmoder, om de end selv ikke staae antegnede paa de Dydiges Liste,
antage jo ingen udi deres Tieneste, uden de forud have erkyndiget sig om
en Tieneres eller Tienestepiges Skikkelighed og Troeskab. Dette beviiser
jo, at omendskient mange Mennesker selv elske de Laster, som de hade hos
andre, have de dog en større Godhed for dem, der have et got Rygte, end
for de Lastefulde. Altsaa have J, mine Herrer og Damer! i Betragtning
af dette, seet Eder nødsagede til at paatage Eder Dydens Masque, for
ikke at blive anseede med foragtelige Øyne, end og af dem, der selv ikke ere
dydigere end J. Men denne Eders Forstillelse er ey alene fornøden paa
Eders Side, men end og i Henseende til andre; thi Ordenen udi det almin¬
delige Væsen maatte jo aldeeles forstyrres, hvis man ikke skiulte sine Laster
