Anti=Drømmeren.
Num. 9.
Tirsdagen, den 13de Nov. 1759.
Hrrr H. med gode kiereste!
V¬
ictoria! Victoria! Vores Drømmere er bleven forliebtl Fatter nu
got Mod, J Herrer Dag-Drømmere! Herefter vil Drømmeren,
uden al Tvivl, drømme om lutter forliebte Sager. Nu er det Tid,
at jeg paa Eders og Egne vegne betiener mig af Leiligheden. Man siger jo,
at Een, der er forliebt, er tillige blind; og naar denne Sætning har sin Rig¬
tighed, formoder jeg, at Drømmeren ikke herefter vil blive nær saa grand¬
seende med vores Forhold, som forhen. Jeg har hidindtil med mit Anti¬
Drømmerie sadt ham saadanne Briller paa Næsen, at han endnu ikke har
vidst et Ord at kunde knye imod mig, endskiønt jeg høylig har førundret mig
over hans Taushed og har havt samme mistænkt. Men da jeg nu erfarer,
at han er bleven forliebt, og følgeligen blind, skal jeg herefter spille aaben¬
lys Blinde=Buk med ham, og drømme tvert imod de allerklareste Sandhe¬
der, han kan have at fare med.
Det skal altsaa ikke, min Herre med gode Kiereste! falde mig synder¬
lig vanskeligt, at kunde forfægte Eders slette Sag imod vores forliebte, det
er, blinde Drømmere. Naar Drømmeren udi sin Skrivelse bebreider min
Herre med gode Kiereste, at J, for at see Eders elskelige Dotter vel forsør¬
get, har tvunget hende til at ægte en Mand, som hun ikke kunde lide; da
kunde vel dette være nok sagt til Eders Forsvar, naar jeg siger, at Drøm¬
meren er en partisk Dommere i denne Sag; thi som han selv har været
forliebt i Eders Dotter, og hun ikke, som han selv tilstaaer, kunde ret vel,
uden Fandens Kunst, forliebe sig i ham; venteligt, han og desaarsage har
faaet Kurven, for hvilken Afviisning han meere tilskriver min Herre med
