34
gode Kiereste Skylden, end Eders Dotter, eftersom J, udi hans Tanker, lige¬
saa vel kunde have tvunget hende til at ægte ham, som den anden ulidelige
Frier; Saa er det slutteligt, at han af lutter Harme her laster det, som han,
maaskee! ellers havde kaldet ret og billigt, hvis Eders Dotter havde blevet et
Rov for hans Penge=Gierrighed, den han tydelig røber, naar han i sin Skri¬
velse melder, at Eders Dotter var saa meget des elskværdigere i hans Øyne,
som han vidste, hun kunde vente sig en god Klat Skillinger til Arv. Denne
Drømmerens Partiskhed, siger jeg, kunde være alt nok til min Herres med
gode Kierestes Forsvar. Men at Drømmeren ey skulle tænke, at vi, af
Frygt for at røre ved Hovedsagen selv, søger en saadan Udflugt; saa vil vi
ordentlig legge Sag an imod ham, paa det vi ved Forhør og Dom kan faae
Tvistigheden afgjort, paa hvis Side Retten skal være. Og da ingen bør
være Actor og Dommere tillige; saa støder vi Drømmeren ned af Domsto¬
len, og jager hans Biesiddere, de umyndiggjorte Herrer Fornuft, Sandhed
og Retfærdighed ud af Domhuset; da min Herre med gode Kiereste kan
mage det saa hos Vedkommende, at jeg bliver udnævnt til Sætte=Dommere
i Eders Sag.
For nu desbædre at kunde undersøge Sagen fra Grunden af, forfløtter
vi Eders Dotter tilbage i hendes Jomfruestand, og betragter hende som den,
der endnu haver de udi Drømmerens Skrivelse anmeldte 2de Friere, nem¬
lig: En bemidlet Enkemand og en ung Kiøbmand. Drømmeren fremleg¬
ger da først, som Actor, sine havende Besværinger imod min Herre med gode
Kiereste, udi min antidrømmerske Ret, og dernest som den unge Kiøbmands
Procureur, sit Jndlæg, hvorudi han søger at vise den Ret, som den unge
Kiøbmand haver til Jomfruen, frem for den bemidlede Enkemand, paa føl
gende Grund: Et lovligt og med Stifterens Anordning og Øyemeed over¬
eensstemmende Egteskab, siger han, er en ved den retskaffne Kierligheds¬
Baand indgaaen ubrødelig Troeskabs=Pagt, Forening og Sammenknyttelse
imellem en Mandspersons og et Fruentimmers Hierter for deres fælles Leve¬
Tid, fornemmelig til den Ende, at de skal befordre det menneskelige Kiøns
Forøgelse, ved at avle Børn, saavelsom det almindelige Væsens Lyksalighed,
ved at opdrage deres Børn til dets Nytte, og deres egen særdeeles Lyksalig¬
hed, ved at være hinanden behielpelig i Raad og Daad, og at tage Deel udi
hinandens Med= og Modgang. Da der nu, siger han videre, ikke kan ven¬
tes en saadan Pagt og Forening imellem Jomfruen og den omrørte Enke¬
mand, saasom hun aldeeles ikke kau lide ham; saa bør Jomfruens Forældre,
der ved deres Dotters Giftermaal bør i alle Maader rette sig efter Stifte¬
rens Anordning, foredrage ham den unge Kiøbmand, eftersom hun kan lide
ham, i sær, da han baade sidder i den Stand, at han kan forsørge hende,
saa og fordi han derhos er bekiendt for en skikkelig og stræbsom Person. Og
lad være, han ikke er Eyere af saa store Midler, som den gamle Enkemand;
