35
saa bør dog den klerlige og fornøyelige Forening, der kan ventes imellem ham
og Jomfruen, saasom den knyttes ved den retskafne Kierligheds=Baand, ag¬
tes og ansees for en langt større Lyksalighed, saasom intet Ægteskab uden den
kan være Stifteren behageligt, og følgeligen ikke heller kan være lyksaligt.
Altsaa bliver min Paastand paa den unge Kiøbmands vegne denne, at Jom¬
fruen bør, i Følge Stifterens Anordning, have Friehed selv at giøre sit Val,
og at give sit Hierte til hvem, hun selv vil, af disse to Friere.
Derpaa fremlegger, min Herre med gode Kiereste, Eders Jndlæg, hvor¬
udi J søge at vise den Ret, som den bemidlede Enkemand har til Eders Dot¬
ter frem for den unge Kiøbmand, hvilket Document J bielegger med forord¬
net stemplet Papiir, i det J giver det Geleide af Enkemandens Vexel= og
Pante=Obligationer, Skiøder= og Prioritæts=Breve, som de allerkraftigste
Beviser paa hans Rettighed til Jomfruen Og for endnu des tydeligere at
overbevise Contraparten om hans ubillige Paastand, anfører J fremdeles,
at da Handelen i vore Tider staaer paa svage Fødder, og det desaarsage
gaaer som oftest krebsgang med mange af de Handlende; Saa er det heel
betænkeligt, ja aldeeles uraadeligt, at bortgive Eders Dotter til den unge
Kiøbmand, saasom J da maatte leve i en stedsevarende Frygt for hendes
Velgaaende ved dette Giftermaal. Altsaa bliver Eders Paastand denne,
at saasom J seer for Øyne, at Eders Dotter kan bædre og sikrere blive for¬
sørget ved den gamle Enkemand; saa bør og skal hun tildømmes ham, som
den egentlige Eyermand.
Drømmeren lader derimod indføre, at min Herre med gode Kiereste
aldeeles ingen Magt have, at kunde tvinge Eders Dotter til at ægte en Per¬
son, hun ey kan lide. Det er vel, siger han, Jomfruens Pligt at tage hen¬
des Forældre paa Raad med sig i saa betydelig en Sag; og naar de saae,
at hun, formedelst en Flyve=Kierlighed og Forliebelse, grundet alene paa Per¬
sonens udvortes indtagende Væsen, vilde styrte sig i Fordervelse ved en uvær¬
dig Person, var det hendes Forældres Pligt af yderste Kræfter at hindre et
saadan øiensynlig skadeligt Partie. Men hverken Naturens eller den aaben¬
barede Lov giver hendes Forældre Magt og Myndighed til, at kunde paa¬
tvinge hende et modbydeligt Giftermaal; da hun i saa Fald aldeeles ikke
overtræder de Lydigheds=Pligter, hun ellers i alle lovlige Maader er dem
skyldig, om hun herudi viser sig gienstridig, og formedelst saadan deres tyrran¬
niske og voldsomme Omgang indstævne Sagen til en fornuftigere og lovligere
Ret, der da kunde ikke andet, saalænge Retfærdighed gielder meere end Stik¬
Penge, end kiende et saadant Ægteskab aldeeles unaturligt, ugyldigt og ulov¬
ligt, saasom det aldeeles og ganske strider tvertimod Stifterens Anordning
og Øyemed.
Herimod haver min Herre med gode Kiereste at indvende: At saasom --
eftersom -- fordi==Vores Dotter== Den gamle Enkemand==Den unge
