42
Men hvor stor maa vel ikke min Herres Politiske og min Anti=Drøm¬
merske Latter være, naar vi høre, at Drømmeren vil foreskrive Stats¬
Regler, og at give et Udkast paa en ret Statsmand? Man maatte vel
spørge den gode Drømmere, om den blotte Theorie kan giøre nogen til en
nyttig Statsmand, og om han bilder sig ind, at kunde med blotte Ord lære
nogen Stats=Konsten? Sandelig, vi kunde her give et heel Register paa
Theoretiske Statsmænd; men hvad Frugter have vel deres Fæderneland
høstet af disses Theoretiske Stats=Klogskab, naar de derhos have været slette
Practici?
Af Drømmerens Skrivelse til m. H. synes det, ligesom han vilde
beskylde Dem for, at De udi Stats=Kunsten hverken er en Teoreticus eller
Practicus. Men seer jeg ellers ret til, tager Drømmeren merkelig Feyl,
i sær i henseende til det sidste. Han tilstaaer selv, at m. H. udi Deres
Omsorg for Staten seer saaledes paa det almindelige Væsens Nytte, at De
ikke forglemmer Deres egen. Men dette beviser jo klarlig, at m. H. er en
Politicus Practicus. Drømmeren tilstaaer, at m. H. har en hart ad uligne¬
lig Færdighed i alle Slags Forstillelser. Følgeligen er jo m. H. en Politucus
Practicus. Drømmeren tilstaaer, at m. H. jevnligen øver adskillige Stats¬
Greeb, i sær dette, at De, for at see Dem selv i Sikkerhed, og for at be¬
fordre Deres egen Ophøyelse, mager det underhaanben saaledes, at De,
der herudi kan være m. H. hinderlige, enten maa staae tilbage, eller og bli¬
ve aldeeles bragte i Fald. Følgeligen er jo m. H. en Politicus Practicus.
Drømmeren tilstaaer, at m. H. er beleven og høflig mod alle; at De stedse
er bereed at give herlige Løfter, hvilke De dog ikke agter at holde, uden
saa er, at Vedkommende vide at tage Dem paa den rette Fod. Alt dette
beviser jo, at m. H. er en Politicus Practicus. M. H. seer alt saa selv, hvor
lidet Drømmeren veed at dømme om en Statsmand, og at han aldeeles in¬
gen Jndsigt haver i den fine Stats=Klogskab.
Som det da er klart, at m. H. er en god Polticus Practicus, saa er
det og venteligt, at m. H. udi Stats-Sager har den fornødne Theorie;
men om m. H. end ikke har den; som dog, naar denne Sætning staaer fast,
at en Statsmand bør være fød dertil, og at han bør kunde udvise meere i
Gierningen, end han kan udsige med Tungen, har Drømmeren aldeeles
intet at bebreyde m. H., saalænge m. H., som jeg har beviist, er en god
Politicus Practticus, og De, som Drømmeren selv tilstaae, er ved Fødse¬
len bleven beskikket dertil. Vil Drømmeren sige, at min Herres Practiske
Stats=Klogskab alene sees i de Ting, der tiene til Deres egne Fordeele, da
svarer jeg, at m. H., som en forsigtig Statsmand, har hidtil Dags først
vildet giøre Forsøg udi Deres Stats-Kunst paa Deres egne Huus-Sager,
