45
at min Herre ikke med at øve Deres Stats=Greeb paa offentlige Sager
skulde i Mangel af forud gjorte Forsøg forløbe Dem. Men saasnart som
m. H. med Fordeele først faaer øvet Deres Stats=Klogskab for Dem selv;
vil m. H., hvis De ikke imidlertid skulde døe, siden med des større Vished
øve den i henseende til det almindelige Væsens Nytte. Desuden maatte den
gode Drømmere vel vide, at Sagen er ikke saa reede at gaae til for en
Statsmand, som han i Søvne kan drømme det sig til. Der kan være ad¬
skillige Omstændigheder, der hindre, at en Statsmand ikke saa lettelig kan
legge sit velmeenende Hierte til det almindelige Væsen for Dagen. Forsig¬
tighed hos en Statsmand er visselig ikke en ringe Dyd; og m. H. har nok¬
som af Deres Med=Collegæ, Sinceri Skiebne lært, at gaae forsigtig til
Verks. Denne ægte Statsmand havde ved sit oprigtige Væsen, sit rede¬
lige og uegennyttige Forhold udi sit Embede, tilveyebragt sig alle retsindiges
Yndest. Dog vidste han ikke at sette de Grændser for sin Patriotiske Nid¬
kierhed, som andres Egennytte fandt for godt at befale ham. Han kunde
ey indbilde sig, at man, for ey at støde den for Hovedet, der nu først skul¬
de aflegge Prøve paa sin Stats=Klogskab, skulde lade alle Ting gaae igien¬
nem det grove Sold, og ikke just saa nøye iagttage de Pligter, man er Fæ¬
dernelandet skyldig. Denne hans Patriotiske Jver skaffede ham omsider
fleere end en Fiende, der kunde befordre hans Fald; og den gode Sineerus
har endnu megen Møye for, at kunde begribe, at ham ikke er skeet Uret.
Hvo seer da vel ikke, at min Herres Efterladenhed i de Pligter De
er det almindelige Væsen skyldig, er at undskylde, naar den har en saa høy
fornøden Forsigtighed til Grund? Og hvo, uden Drømmeren alene, skul¬
de vel vilde være saa letdømmende, heraf at vilde udleede en Ukyndighed hos
m. H. i Stats=Kunsten? Ja; hvo seer ikke, at Drømmeren har vidnet
tvertimod sig selv om m. H.? Han tilstaaer jo, at m. H. tillige er Kiøb¬
mand, Bonde, og saa videre; hvilket udi mit Anti=Drømmerske Sprog
lyder saaledes: At m. H. har Jndsigt i Commereen, Land=Væsenet, og
andet meere, som angaaer Fædernelandets Oeconomie. Sandelig, en Stats¬
mand uden Kyndighed og Jndsigt i disse Ting, er efter mit Begreeb om
Stats=Kunsten, en ufuldkommen Statsmand. Forstaaer han ikke Landets
Handel og har saa godt Begreeb herom som den bædste Handelmand; ind¬
seer han ikke de Ting, der enten kan svække eller styrke Landets Handel; kan
han ved Commeree=Tractaters Sluttelse med Fremmede, enten i sit eget
Land, eller som Gesandt paa fremmede Stæder needrive meeere paa eengang,
end mange efter ham kan opbygge i sneese Aar; og troer jeg ganske fast, at
den gode Drømmere skulde have Møye for, at kunde vise mig et Rige, som
ikke er bleven lykkeligt eller ulykkeligt, ligesom deres Statsmænd have væ¬
ret Kiøbmand eller ey.
