Anti=Drømmeren.
Num. 12.
Tirsdagen, den 4de Decbr. 1759.
Hrrr L.
J¬
eg er, min Herre! alt for vel overbeviist om Deres besynderlige Philoso¬
phie, at jeg skulde være af bædre Tanker, end at jo Drømmerens Skri¬
velse til m. H. har i høyeste Grad anfægtet Dem; da der visselig og hører
en stor Taalmodihed til at kunde fordøye saa klare Sandheder, dem jeg høyligen
gruer for at kunde bestride. Men uagtet en Skole=Pedant er i min Næse et meget
stinkende Dyr, i sær naar jeg erindrer mig det Ord udi det Latinske Sprog: hvor¬
fra han, efter Endeels Mening, nedstammer; saa dog maa jeg, i Følge det Løf¬
te, jeg eengang har gjort alle Dagdrømmere, ogsaa paa min Herres Vegne
byde Drømmeren Spidsen. Havde jeg forud kundet forestille mig, at Drøm¬
meren skulde have vildet give m. H. Sted iblant Dagdrømmere; havde jeg
visselig nøye vildet betænkt mig paa, at udgive mig for Dagdrømmerens Tals¬
mand imod Drømmeren. Det har visselig kostet mig Sveed og Umage nok for
de forbigangne Dagdrømmere, endskiønt jeg endnu ikke har seet mindste
Skiønsomhed derfor, hvilket vel en anden af denne Tids Skribentere vilde i mit
Sted tilskrive Ondskab, og et i Grunden slet Gemyt. Men vil Orømme¬
ren bringe mig fleere saadanne aldeeles uundskyldelige Herrer paa Halsen, som
m. H. er, nødes jeg til at tage Skildtet ind; da jeg nu af egen Erfarenhed maa til¬
staae, at det er langt lettere at heyle Folk igiennem, end at kunde, naar man ey vil
være en alt for grov Smigrere, finde Dyder, hvor ingen er, eller giøre Laster og
Feyl til Dyder og Fuldkommenheder.
Her staaer vi nu da begge, baade m. H. og jeg, i en smuk Maade. M. H.
staaer her med opladte og agtsomme Øren, for at tage imod min belovede For¬
svars=Sludder for dem. Jeg derimod staaer med en vidgabende Mund og med
udspilede Næseborer, for at fange Veyr og Vinde i min Æoliske Pose; da jeg
meener, at vi med begges vore samlede Vinde (forlad mig m. H.! at jeg for Ziir¬
