46
ligheds og Vellydenheds Skyld kalder Deres Skole=Lære en Vind) vel skulde
kunde faae Drømmeren, der har tordet vove sig ud paa det klippefulde Skole¬
Pedanter=Hav, herunder --- En Atheist, siger m. H.? Rectissime, Do¬
mine Rector! Verum enimvero -- Ney holt! jeg troer ikke, Drømme¬
ren forstaaer høy Latine. Vi faaer at tale Dansk. Ja m. H.! endskiønt jeg
ikke veed, hvad en Atheist egentlig er, svær jeg dog (in Verba Magistri) paa min
Ære, at Drømmeren er en stor Atheist i den Pedantiske Skole=Verden. Vel
er han ikke, vil jeg formode, saa grov en Atheist, at han skulde vilde negte, at der
jo i den Pedantiske Skole=Verden haves Guder, man troer paa. Men af hans
Skrivelse til m. H. giør jeg mig selv den Slutning, at han troer, at den Pedanti¬
ske Skole=Verden har sin første dannende Aarsag i sig selv, eller er af en Hændel¬
se formedelst visse løse og sammenflydende Materier, dem han dog, vel mueligt
for Stankens Skyld, lader være urørte, bleven dannet af sig selv saaledes, som
vi nu seer den, hvilket i al Sandhed er et grovt Atheisterie nok; thi af denne hans
Sætning maatte man, foruden adskillige andre lidet fordeelagtige Slutninger,
giøre sig denne, at Gudinden Pallas, den lærde Verdens Skaberske, aldeeles in¬
gen Haand har havt i dette Pedantiske Skabnings=Værk, men at denne heele an¬
seelige Bygning tillige med dens Grundvold maa Tid efter anden af allehaande
Videnskabers Støv og Skrab være bleven sammenblæst til en vis Mittel=Punkt,
eller for Tydeligheds Skyld, til en Cloac, og maa saaledes, ligesom alle andre
Cloacer, omsider være bleven til en samlet fast Grund og Jord; da de derpaa op¬
spirede Nelder og Ukrud maa være blevne forvandlede til et Slags levende Skab¬
ninger, hvilke man i fremtiden haver kaldet Skole=Pedanter.
Men vi vil lade dette Drømmerens Atheisterie staae ved sit Værd, og der¬
imod fæste vore Øyne paa de forunderlige Meeninger, han udi sin Skrivelse til
m. H. udlader sig med i henseende til Skole=Læren. Naar han derudi bebreyder
m. H. tillige med alle andre publique og private Skole=Pedanter, at de med Trang
Knurren og Pryglen indtrykke deres Disciple det, de skal lære; at de pine og
svække Disciplernes Hukommelse med ufornøden Udenads Læsning; at de udi
deres Underviisning gaaer det grundige og væsentlige forbie i Videnskaberne, og
derimod fylder Disciplernes Hierne med saadanne lærde eller ulærde Sager, der
ingen Jndflydelse have i det almindelige Liv, og hvormed de ikke kan blive det al¬
mindelige Væsen til mindste Nytte; at de lade deres Disciple spilde saa megen
Tid paa at lære nogle Sprog; og endelig at de alene befatte sig med Disciplernes
Nemme og Hukommelse, men bekymre sig aldeeles intet for at see deres Nemme
eller Begreeb skierpet og dannet til at kunde fatte de fornødne Videnskaber. Naar
nu Drømmeren, siger jeg, bebreyder m. H. denne gode gamle reene og vedtagne
Lære=Maade iblant alle Skole=Pedanter; saa maatte man jo være seende blind,
hvis man ikke kunde see, at han saavel herudi, som i adskillige andre Ting, gaaer
frugtsommelig med, at faae sine kietterske Meeninger indførte udi Skole=Læren;
thi naar han bebreyder m. H., at de med Tvang, Knurren og Pryglen indtrykke
Deres Distiple det, de skal lære, saa slutter man jo deraf fornuftig, at han vil¬
