47
de, at m. H med kierlige og venlige Forestillinger om de lærende Tings Fornøden¬
hed og Nytte skulde søge at indprendte Disciplerne Lyst og Villie til deres Stude¬
ringer. Jeg maa tilstaae, at m. H. paa denne Maade snarere vilde udrette meget
godt med Disciplerne, naar de ikke vare alt for haardnakkede og dovne, end ved
den sædvanlige Skienden og Pryglen. Men saasom denne sidste Maade at lære
fra sig paa ikke koster saa megen Umage som den første, hvilken desuden er m. H.
og andre Skole=Pedanter aldeeles ubevant; saa følger det af Fornødenhed, at
denne Drømmerens Mening bør være kiettersk.
Naar Drømmeren fremdeeles bebreyder m. H., at De alene befatte sig
med Diseiplernes Nemme og Hukommelse; men bekymrer dem aldeeles ikke for
at see deres Nemme Skiønsomhed og Begreeb skierpet og dannet til at kunde fatte
de fornødne Videnskaber; saa er det jo klart, at han vilde have det saa, at m. H.
skulde først lære Deres Disciple at tænke ret og af sig selv, at deres naturlige
Skiønsomhed kunde Tid efter anden tilvænnes at giøre sig reene, tydelige og een¬
foldige Begreeber om Grund=Sætningerne udi Videnskaberne. Men saadant,
meener Drømmeren, vil ikke lade sig giøre, naar m. H., som sædvanligt, paa¬
tvinger Disciplerne deres egne eller andres Ord som Orakler; ikke heller ved blot
alene at lade dem lære en Logica, Physica og deslige Skole=Præcepta udenad;
men Drømmeren vil, at m. H. skulde i al Sagtmodighed med eenfoldige og tyde¬
lige Ord, og med laante Exempler af et og andet forklgre de Ting for dem, de skal
lære, og naar de nogenleedes kan begribe dem, skulde m. H. lade dem forklare de
saa godt som de kan, med egne Ord, uden at fortørnes over, at de tage Feyl; men
at m. H. i dets Sted skulde med Kierlighed og Mildhed føre dem de forhen givne
Forklaringer og Exempler til nøyere Eftertanke. Paa denne Maade, meener
Drømmeren, at Disciplerne kunde uformærkt, og uden at blive kiedsommelige
derved, samle de Grund-Sandheder i en kort Tid, som de ved den brugelige evig¬
varende Udenads Læsning aldrig fatte det rette Begreeb om. Af de fattede
Grund-Sandheder skulde m. H., efter Drømmerens Mening, lade Discip¬
lerne selv giøre smaa Slutninger; de skulde stille smaa Snarer for Disciplernes
Nemme, for at forsøge, om de med egne Kræfter kunde redde sig ud. Kan de ikke;
saa skulde m. H. hielpe dem, dog saaledes, at de selv kan see, hvor de bleve hiulpne
og ligesom Disciplerne ved Øvelser faae alt større og større Færdighed i deres
Skiønsomheds Brug, skulde m. H. vænne dem til at udleede vanskeligere Sand¬
heder, at de uden Hukommelsens Byrde af uforstaaelige, ja ufornødne Haar¬
Kløverier, hvorved endog de klareste Sandheder undertiden giøres ubegribelige,
kan skille en reen Sandhed fra en med blot Skin af Sandhed dem forelagt falsk
Sætning. Til den Ende skulde m. H. ey alene selv giøre alle fornødne Jndven¬
dinger imod det, Disciplerne svare; men de skulde endog tillade, at Disciplerne
sige Dem imod, og at de maa forstaae deres givne Svar, i hvor urigtige de end
maatte være, da m. H. derhos skulde ved latterlige Slutninger af deres brugende
Beviser føre dem saa længe omkring, indtil de selv kan see, at de have
taget Feyl.
