48
Saaledes slutter jeg, at Drømmeren vilde have, at m. H. udi al Deres Skole=Lære
skulde gaae til Værks, at Disciplernes Nemme og Begreeb kunde ret tildannes, og at de i
alt, hvad de lære, kunde vænnes til at forklare sig med egne Ord, at de ikke, som Papegoyer
skal henge af de Ord, de have for sig i Bøgerne, hvilket, efter Drømmerens Mening, er
det rette Greeb at skaffe Dumhed i steden for Fornuft, og veltalende Dum=Hoveder i steden for
fornuftige Taler. Men saasom jeg derhos maa tilstaae, at denne Underviisnings Maade
vilde koste m. H. alt formegen Umage, ja, vel mueligt, og falde Dem heel vanskeligt; saa
bør ogsaa denne Drømmerens Mening være kiettersk.
Naar Drømmeren videre bebreyder m. H. at De piner og svækker Disciplernes Hu¬
kommelse med ufornøden Udenads Læsning, da falder dette hans Kietterie m. H. saa meget
des kla rere i Øyne, saasom m. H. strax kan spørge ham om Sprog, Historie, Geographie
og alt andet, som ikke er medfød, kan anderleedes indhentes, end ved Hukommelsen? Men
skulde han vilde kaste os en Logica, en Physica, en Ethica og andre deslige Skole=Præcepta
i Næsen, hvilke m. H. lader Deres Disciple rimse Ord til Ord op af Bøgerne, uden at de ha¬
ve ringeste Begreeb, om hvad de selv sige; ja at m. H. tør vel og benaade dem med et Par
Haandtager, naar de enten springe et Ord over, eller og de i steden for Enim læse Nam; i
steden for Attamen læse Tamen, i steden for non modo læse non solum, og saa videre; da
svarer jeg: Fy! det lader meget ilde, min gode Drømmere, at J vil sladdre af Skolen og
røbe det hemmelige Hexerie, hvorved baade J og jeg ere i vores Skolegang blevne lærde Pa¬
pegoyer, saa at vi selv maa forundre os over, at vi endnu have saa megen Fornuft tilovers,
som vi have. Men m. H.! hvad skal jeg svare Drømmeren, naar han bebreyder Dem, at
De ved Deres Underviisning gaaer det væsentlige forbie udi Videnskaberne, og derimod syl¬
der Disciplernes Hierne med lærde Smaating; samt og, at m. H. lader dem spilde saa me¬
gen Tid paa at lære nogle Sprog af en Grammatica og al Verdens Glose=Bøger? her staaer
vi nu atter nogle skiønne! det var jo en evig Skam, hvis vi med halv vunden Seyer i Hæn¬
derne vilde vende vores Fiende Ryggen. Min Herres Hielpe-Tropper, bestaaende af Qvid¬
diteter, Hæcceiteter, Identiteter, Ubiqviteter &c. &c.; der ligesom Preussiske og Unger¬
ske Husarer, vil blive nogle skræksomme Busemænd for vores Drømmere, maa her frem i
Marken; og bær jeg aldeeles ingen Tvivl om, at jo Drømmeren, saasnart han faaer disse
fæle Karle at see, vil af lutter Angest give sig tabt, og uden mindste Modværge tilstaae os, at
dette Skrab tillige med et heelt Læs af Beskrivelser, Haarkløverier, og andet deslige, der
uden al Fornuft og Begreeb blot alene kan indhentes ved Hukommelsen, har gjort, og maa¬
skee endnu giør, en stor Deel udødelige af deres Lærdom.
Hi! dette gik jo meget vel fra Haanden, og Seyeren er jo nu aldeeles paa min Herres
Side? Jeg kan ellers, imellem os sagte svære m. H. til, at jeg nu saaleedes har udtømmet
min Anti=Drømmerske Hierne, at jeg ikke havde vidst et eneste Ord meere at kunde sige til
min Herres Forsvar, hvis Drømmeren ikke nu havde givet sig tabt. Jmidlertid behøver
jeg vel ikke at tvivle om, at jeg jo med dette store Intet, jeg, efter min Herres Exempel, har
gjort Vind af, har indjaget Drømmeren saa stor en Skræk, at han vel vil tage i Betænk¬
ning, at give sig ofte i Kast med en saadan Hexemester, som m. H. er, der paa Mechanisk
Viis kan forsyne den lærde Verden med heele Esqvadrons levende Træ=billeder.
Jeg forbliver &c. &c.
Lg
Imprimatur C. HORREBOW.
P. S. Formedelst at der ved Sætningen er bleven en heel Linie sprungen over, har der
udi Bladet, under Num. 10 indsneget sig en Trykvildelse Pag. 39. Lin. 9, hvor
der i steden for: Hvilket det taalmodige Publitum &c. skulde staae: hvilket
den taalmodige, skiønt blinde, Træl af Mad. nye Leve=Kunst ikke indseer,
at Publicum med Tiden maa undgielde i sine Embeder. Ligesom der og
i samme Pag. Lin. 21 læses om, i steden for som; saaog Lin. 32. læses Knude i ste¬
den for kunde.
