Anti=Drømmeren.
Num. 13.
Tirsdagen, den 11te Decbr. 1759.
Hrrr M.
S¬
aa meget som Drømmerens Skrivelse til min Herre mishager mig,
i sær da der, for nærværende Tid, er en temmelig stor Liighed imel¬
lem min Herres og mit Haandverk, og vi begge, skiønt hver paa sin
Maade, give os ud for at tale vore Medborgeres Sag til det bædste; saa
meget fornøyer det mig derimod, at jeg ved denne Leylighed har faaet m. H.
og alle deres ligesindede Brødre paa min Side imod Drømmeren; da jeg
haaber, at naar vi legge vore Sophisterier og Subtiliteter sammen, vi da
endelig maatte kunde faae hast paa ham.
Men m. H. hvad skal jeg vel kunde sige til Deres Forsvar, naar De
selv tilstaae mig, at De gaae i en bestandig Søvn paa Samvittighedens
Vegne, naar De under Bacchi Dyrkelse roser Dem saa aabenlyst af De¬
res partiske Adfærd; og naar De ved saa mange aflagte Prøver herpaa be¬
kræfter de Sandheder, Drømmeren har tilmeldt Dem? Jeg veed paa min
Ære ikke, hvad jeg i saa smal en Vending skal hitte paa at forsvare min
Herres Uforsvarlige Forhold med. Det jeg havde og kunde have sagt, er
mig formeenet, som vel var; thi det er anstødeligt at fremstille Frue Sand¬
hed i hendes bare Tiestille. Man bør lyve med Beskeedenhed. Man bør
tale Sandhed med Beskeedenhed. Men hvilken af Deelene skal jeg nu
udvælge til min Herres Forsvar? Jeg troer, jeg vil lyve; thi man pleyer
som oftest slippe bædst derfra. Men jeg maa først giøre det samme paa Le¬
gemets; som m. H. giør paa Samvittighedens Vegne, jeg vil legge mig til
at sove. Sagte! Sagte! Drømmere! nu sover jeg alt, og naar jeg
