51
selv, nu slipper jeg at søge længere efter Gudinden; thi hun boer ganske
vist her. Men da jeg saae mig lidt nøyere om, var der hos disse forsamle¬
de ikke andet, end visse Partier, visse Forbund, det ene imod det andet,
som dog i sig selv hængte alene sammen af Egennytte. Nogle toge vare paa,
naar Damen klædde sig paa, andre, naar hun klædde sig af. Den ene lu¬
rede paa, naar hun stod op, den anden paa, naar hun gik til Sengs, og den
tredie paa, naar hun gik til Bords, for at faae en feed Smaus - - Ney,
for at skiære for.
Jeg kom derpaa til en Forsamling af Handlende. Disses ligehængen¬
de Vægt og stemplede Maal kom mig til at troe, at Gudinden opholde sig
her. Men jeg fik ikke Tid at komme hende i Tale; thi der reyste sig i det
samme et stort Klammerie og Slagsmaal imellem Manufacturister og Kræm¬
mere, og jeg var heel glad ved, at jeg slap ud af Forsamlingen med et Par
blaa Øyne.
Derefter fik jeg Underretning om, hvor Retviisheden, Upartiskheds
Fuldsøster, haver sin Pallais. Jeg haabede nu ganske vist at finde Gud¬
inden her, og derfore forføyede mig i en Hast derhen. Jeg blev indladt i
Forgemakket, men da jeg sagde Betienterne hvad mit Ærende var, gave
de mig et suurt Aasyn, og vendte sig fra mig. Jeg nærmede mig hen til
dem med al optænkelig Smigren, og der jeg saa uformerkt havde faaet en af
dem putet nogle Ducater i Haanden, hviskede han mig med et mildere An¬
sigt i Øret, at Gudinden sov endnu, men vidste ikke naar hun vaagnede,
og bad mig derfore, jeg vilde komme igien paa en anden beleyligere Tid.
Jeg kom just nu derfra, da jeg havde den Ære at treffe mine Herrer her.
Eders Væsen og Klædedragt gav mig at forstaae, at J ikke ere af denne
Klodes Jndbyggere. Jeg erindrer ikke rettere, sagde Markatten til mig,
end at jeg jo har havt den Ære at kiende Dem paa Jord=Kloden under
Navn af Anti=Drømmere. Saa pokker i Vold! tænkte jeg ved mig selv,
hvorledes skal jeg nu redde mig ud herfra? Ja, svarede jeg; jeg har været
det, men nu har jeg i Sinde at agere Anti=Markat her i Maanen, og jeg
haaber - - Min afdøde Uven trædde mig i det samme paa Foden. Han
vilde mig ey saa vel. Han satte sig imod mit Forsæt. Du bør skamme dig,
sagde han, at du af en eneste Modgang vil lade dig kyse af Skue=Pladsen.
Jeg har for sine Aarsagers Skyld ført dig herop. Du skal og følge med til¬
bage. Jeg maatte adlyde min Ledsagere.
Maaskee! sagde Markatten, at Gudinden Upartiskhed opholder sig
paa Jord=Kloden, og omendskiønt mit Creditive ikke er stiilet derhen, vil
jeg dog, for ey at komme med uforrettet Sag tilbage til Juno, med Eders
