Anti=Drømmeren.
Num. 14.
Tirsdagen, den 18de Decbr. 1759.
Hrrr N.
M¬
an vil fortælle mig, at min Herres tilkiøbte Værdighed, (Ney, om
Forladelse min Herre! jeg fortalte mig) at m. H., vilde jeg have
sagt, har faaet en Guulsot paa Halsen af bare Gremmelse over
den ufordragelige Skrivelse til Dem. Men skulde m. H. vel og være saa
stor en Slave af Deres Fornuft, at De skulle vilde legge paa Hierte, hvad
en saadan Karl kan drømme sig til; hvis Urimmelighed er endog gaaen
saa vidt, at han forlanger, at Ting=Stude (jeg tør ikke stige høyere op)
skulde have Samvittighed? De Bebreydelser, han giver m. H. viser ty¬
delig nok, at han maa være en ægte Menneske=Hadere, saasom han end
ikke vil engang unde Folk de Øye=Navne, hvad vilde jeg sige, de Ære¬
Titler de kiøbte sig til for deres egne Penge. Sandelig der fattes nu intet
hos Drømmeren, uden dette, at han skulde have en Tønde eller et Roste¬
kar at trille omkring med paa Gaderne, thi saa var han en fuldkommen
Diogenes, og man kunde da udi sine Ærgelser over hans Drømme have
nogen Fornøyelse af dette Philosophiske Spøgelse.
Hvad min Herres tilkiøbte Ære og Værdighed angaaer, da maa jeg
og enhver, der dagligen prøver, hvor hierte=smertende en Lidelse Rangsygen
er, og som ikke have saa godt et Huusraad ved Haanden, at faae Smerten
stillet ved, som m. H. havde udi sin Penge=Casse, tilstaae, at den bevæ¬
gende Aarsag, Drømmeren anfører til min Herres tilkiøbte Rang, var
særdeeles gyldig; thi jeg veed med mig selv, hvor pinefuldt det folder mit
ophovne Hierte, at jeg ved Giestebuder, Brylupper og andre Samlimger
