56
Naar endelig Drømmeren, for at vise Grunden til sine gjorte Bebrey.
delser, anfører Rangsygen iblant de tærende Ting udi det borgerlige Selskab,
der paa en uformerkt Maade svækker det almindelige Bædste, seer man jo ty¬
delig deraf, hvad Øyne han har at indsee og betragte en Sag med. Jeg er
derimod af de Tanker, at om end de Rangsyges Penge=Casser creperer af en
tærende Syge, formeerer de dog adskillige af Deres Medborgeres Jndtæg¬
ter, og haaber jeg herudi at faae Medhold, i det mindste af enhver Cance¬
list. Men hvad Drømmeren end søger at besmykke sin gjorte Bebreydelse
med, saa bør det dog ansees for et Menneske=Had, og det uden at bevise
hvad man siger; thi hvad større Menneske=Had end dette, at han ikke vil
unde m. H. at mætte sin Ærgierrighed med en tilkiøbt Titel? Uagtet, der
findes de, der sige, at den samme passer sig ligesaa lidet med min Herres
Haandtering, som at man vilde kalde en Broelegger Velbyrdige Hr. Phae¬
ton, ja der ere endog de, der kalde deslige uvedkommende Titler Øgenavne.
Men hvad kommer det Drømmeren ved?
Alt hvad Drømmeren kan have at sige m. H. paa, er dette: At m.
H. udi Deres borgerlige Stand og Næring kunde have forøget Deres Mid¬
ler, da De nu ved Deres rangmæssige Opførsel og Levemaade Dag til Dag
formindsker Dem; men hvad kommer det Drømmeren ved? At m. H.
udi Deres forrige Stand kunde maaskee havt en meere almindelig Høyag¬
telse end nu, og at Deres Navn kunde have været ligesaa hæderligt, hvis
De havde blevet ved at lade Dem titulere efter Deres Haandtering, For¬
stand og Fortieneste; Men hvad kommer det Drømmeren ved? Summa
Summarum, at min Hr. N. svarer til Deres Navn, i det De, alene for
ikke at skulle være og nævnes ringere end andre yngre og mindre Formuende
i Familien, har vildet tilkiøbe Dem en Rang og Ære=Titel; Men hvad
kommer det Drømmeren ved? Jeg forbliver &c. &c.
lmprimatur. C. HORREBOW. E¬
