Anti-Drømmeren.
Num. 15.
Tirsdagen, den 25de Decbr. 1759.
Hrrr O.
J¬
eg skiønnede, min Herre! meget slet paa de mange feede Smause,
jeg saa ofte har nydt ved Deres med utallige foranderlige Retter vel
forsynede Bord, hvis jeg ikke for Alvorre tog mig Deres Sag an
imod Drømmeren; og mit Haab om, fremdeeles at nyde den Lykke, at
være min Herres Medfraadsere, maatte aldeeles være ude, hvis Drømme¬
rens Bebreydelser til m. H. skulde faae minste Jndpas hos Dem til saa for¬
nærmelig Forandring for mig.
Drømmeren bliver nu, efter mit Tykke, alt for næsviis. At han ind¬
finder sig udi vore Amme= og Børne=Stuer, kunde man nogenleedes taale,
siden hans Drømme=Fabler og Eventyrer passe sig best for de Stæder.
Men at han nu ogsaa vil snylte sig ind paa os i vore Tractere=Stuer, er
aldeeles utaaleligt; og hvis jeg havde væeet tilstæde, da han indfandt sig
udi min Herres Tractere=Sahl, skulde jeg, med min Herres Tilladelse,
have smurt ham om Munden med en skeefuld Snee=Moes, da han maaskee
saa ikke havde havt noget at drømme imod min Herres Giestebuder og Trac¬
teringer.
Latterligt er det, at Drømmeren har vildet bilde sig ind, at han ved
at fortælle m. H. og Deres Giester sin vemmelige Drøm om en mæsket Krop,
der vrimlede af Orme, skulde kunde betage dem deres graadige Appetit;
da vi Herrer Delicatesse=Gryder finde just den høyeste Smag i saadanne
Dyre=Rygge, Kramsfugle, og andet Bildt, der halvveys ere forte ede af
