Anti=Drømmeren.
Tirsdagen, den 1ste Jan. 1760.
Edle og uedlede Læsere!
J
Dag har jeg ret noget Stort, noget Vigtigt, noget Merkværdigt,
noget Besynderligt, noget Magtpaaliggende, ja noget Hemmeligt at
berette Eder, mine Læsere! Men jeg veed just ikke, om jeg kan
betroe alle det. J maa ikke tænke, at Anti=Drømmeren er af det Slags
Skabninger, der giøre en Hemmelighed af St. Birgittes Strømpebaand.
Ney, mine Læsere! jeg har ret noget Stort, noget Vigtigt, noget Merk¬
værdigt, noget Besynderligt, noget Magtpaaliggende, ja noget Hemmeligt
at sige Eder. Hillemæn? See, hvor Madame Nouvelle nu alt staaer
paa Springet at føyte Byen om med Anti=Drømmerens Hemmeligheder!
Ja, mine Læsere! jeg har noget Stort, noget Vigtigt, noget Merkvær¬
digt, noget Besynderligt, noget Magtpaaliggende, ja noget Hemmeligt at
fortælle Eder i Dag.
Nu, hvad er det da? spørger J. Jo men, mine Læsere! Det vigti¬
tige, det merkværdige, det besynderlige, det magtpaaliggende, ja det hem¬
melige Store, jeg har at berette Eder i Dag, er dette: J Gaar var
det den sidste Dag af det gamle Aar, og i Dag er det den Første
af et Nyt. Jkke andet? siger I; Dette vidste vi, uden at lade os det
sige af Anti=Drømmeren. Ja, maaskee! mine Læsere! Men dette bliver
dog vel det Sandeste, de fleeste af Eder faae at høre i Dag og i Morgen og
den heele Uge igiennem. J maa troe, mine Læsere! at jeg og, uden at legge
en al for stor Berømmelse paa mig selv, kan lyve saa got som den Bædste.
Jeg kunde vel og i Dag tilønske Eder al selvønskelig Lyksalighed og For¬
nøyelse; jeg kunde vel og udbede mig Eders bestandige Venskab i dette Aar,
og med Kys og Favnetag forsikre Eder, at jeg alletider er Eders tienstfær¬
digste, hengivne og oprigtige Ven og Tienere. Men jeg vil saa nødig lyve
den første Dag i Aaret; at jeg ikke skal blive en Løgner det heele Aar igien¬
