66
Eenrum efter mig selv, men ingen Tid efter en sand Patriotes Pligter. Jeg
anseer en Renkespillere, en Øretudere, en egennyttig Forslags=Magere, og
andre deslige, med ligesaa gunstige Øyne, som den, der er et Offer for det
almindelige Bædste og en Træl af Redelighed. Jeg beder den sidste at sidde
need, og den første være velkommen. De ere mine Venner Begge, og jeg
under dem Begge lige vel. Kongens Folk alle.
Saavidt som det staaer til mig, belønner, priser og ophøyer jeg en dy¬
dig og duelig Borger; men jeg lader derfore ikke en Uduelig staae tilbage.
Det kan gaae med publique Forretninger som gaae kan; alting er hiertelig
vel for mig. J alle Overlæg, angaaende Statens Bædste er jeg af en Mee¬
ning med de fleeste; og naar jeg og mine ere uden for, lader jeg de andre
trækkes. Man maa bringe mig, hvad Tidende man vil; jeg setter, det
heele Rige var bleven lykkeligt eller ulykkeligt paa eengang for al sin Tid.
Jeg skifter dog ingen Farver derved, men mit Sind er lige roeligt. Jeg er
det almindelige Væsen stedse hengiven med Munden; men i Gierningen sør¬
ger jeg, som naturligt er, allene for mig selv og mine. Kort sagt! Jeg
er en saa velmeenende Patriot, at jeg under alle mine Medborgere vel, men
mig selv i alle Maader bædst, og under mine feede Maaltider og mit gode
Glas Viin synger jeg med Æsopi Esel:
Naar jeg kuns faaer det Bædste,
Og Maven fuld af Mad.
Saa er enhver min Næste,
Og jeg er altid glad.
Men, mine Herrer! skulle J vel af min udvortes Anseelse kunde giet¬
te Jer til, at der er saa meget godt hos mig, som J nu hører; J kan sik¬
kert troe mig paa mine Ord; og vil J ikke tilstaae, at jeg er en langt for¬
nøyeligere Borgere, end enten Patrianus eller Sincerus; der end ikke skul¬
de skaane deres egen Fader, Brøder eller Søn; meere, end de værste For¬
ældre, naar de mærkede, at de satte sig imod det, der kunde være det almin¬
delige Væsen til Nytte? Kommer nogen til dem og spørger, hvad Partie
de ere af; eller søger at overtale dem til at antage noget Partie, for egne
Fordeeles Skyld, ere de saa ubehøvlede, at de viser ham Døren; ja hvis
det stod til dem, forviste de ham Landet med. Bliver nogen dem bekiendt
for egennyttige Afsigter imod det almindelige Væsen, om den samme end var
broderet og klæd i Fløyel fra Top til Taa, om han end havde et Navn, som
alle Guder kiendes ved; ja om han end havde de mægtigste Tilhængere;
nævner de ham ved hans rette Navn, og sættes dem paa begge Bag=Been
imod hans Anslag. Det skulde være en seyervindende Fiende lettere, at
slagte et heel Riges Krigshær og at forstyrre alle dets Stæder, end at kunde
tvinge og bevæge disse to særsindede Hoveder til at ære og smigre en saadan.
